,

Bæredygtig kommunikation er magisk: Dine ord kan skabe en bedre verden!

Gå fra ordinær kommunikation til en ekstraordinær magisk fortælling, der skaber forandringer. Den purpose-drevne bæredygtige kommunikation har sjæl.

 

Hvad er det, der gør en tekst, en bog, en video eller et foredrag magnetisk i en sådan grad, at den placerer sig i dig, så du aldrig rigtig glemmer den igen? En uafrystelig oplevelse, som også får betydning for dine handlinger og beslutninger fremover i livet.

 

Ord kan forandre verden. Og det gør de. I disse tider er det som om ord flyder omkring os på google, tv, facebook, via podcast, video og radio og youtube. Og imellem os på messenger, sms og mails. Virksomheder har aldrig før brugt så mange ord for at nå ud til deres kunder, og vi har aldrig brugt så mange ord for at forbinde os til vores nære.

 

Ord er forudsætningen for handling. Ord er måden vi forstår verden og os selv på. Derfor er ord magtfulde. Og når vi sender budskaber ud i verden, hvad enten det er som virksomhed eller enkeltperson, så er der her et magisk potentiale for virkelig at skabe store og vigtige forandringer. Men det kræver en bevidsthed, om hvordan, og hvad man vil bruge sit momentum til.

 

Der er groft sagt tre niveauer for formidling og kommunikation. Det er ikke fordi, der noget galt med nogle af dem. Hver slags passer til forskellige funktioner. Men for de, der virkelig vil brænde igennem og arbejde med purpose, er der grund til at gå til 3. Niveau.

 

1. Kommunikation fra intellektet

Her taler du fra dit intellekt. Du skriver og viderformidler viden i en enkel og rationel form. Video, explainers, podcast eller blog og mails. Når vi taler fra dit intellekt, så taler vi til andres intellekt. Modtageren forstår det – eller også gør de ikke, og de går videre. Den del er for såvidt fin. Den er effektiv, enkel og har ofte til formål, at vise din eller din virksomheds vidensniveau – og herefter give samme autoritet videre til modtageren, der igen kan dele sin viden. Men gennemslagskraften i denne form for kommunikation er begrænset, og det kræver et publikum, som allerede gerne vil have denne viden. Spørg dig selv, om du hånden på hjertet, kan huske en fagtekst, der bare har plantet sig i dig som en stor oplevelse du aldrig vil glemme? En, der virkelig fik dig til at stoppe op, tage en dyb indånding og skifte retning.

 

2. Kommunikation fra hjertet

Vi kan også skrive med hjertet. Her hvor følelserne bor. Det er den del, der lykkes for rigtig mange reklamefolk. Det er også ofte den slags tekster og fortællinger, der deles på facebook. Små citater eller billeder med tekst på. En tekst, der er formidlet fra hjertets dybde, som spejler følelser, modtageren måske kan genkende. Ord fra hjertet – rammer andres hjerter. De kan være smukke, grimme, kærlige eller triste. Uanset hvad, så vil modtageren kunne mærke, når ord kommer fra hjertet. Når vi kommunikerer her fra, så kan vi skrive om hvad som helst, og det vil ramme et dybere lag i vores modtager, end når vi bare formidler fakta og viden.

 

3. Den autentiske fortælling.

Men der findes et endnu stærkere og dybere lag. Det er fortællingen. Den ægte, ærlige og autentiske fortælling. Fortællingen, der kommer af erfaringer og kriser fra et levet liv. Det er disse fortællinger, der sætter sig i os, og som ikke kan rystes af. Det er fortællinger – spejlinger, om man vil – der inspirerer modtagere af ordene, fordi vi kan mærke klangen af en ærlig erfaring. Det er langt mere powerfuldt end nogen videnskabelig afhandling. Når vi mærker et menneske bag ordene – uanset om de ord kommer fra en virksomhed eller en enkeltperson, så begynder vi at reflektere. Kunne jeg måske gøre det samme? Er det lige som min egen fortælling? Der er en grund til at religioner og traditioner altid har været fortalt gennem mytiske personer og fortællinger. Der er også en grund til at en af tidens største økonomier pt. er i industrien for streamingtjenester. Der synes at være et umætteligt behov for fortællinger. Hvorfor?

Fordi ord, der er sat sammen som en sum af et levet liv gør os mere modige og klogere på vores eget livs potentiale. Vi får lov til at opleve og selv erfare gennem en andens fortælling.

 

Lad mig give et konkret eksempel på, hvordan den samme historie kan fortælles på de forskellige niveauer.

 

  1. Intellektet: Ved brug af genbrugsplast skaber vi et bedre miljø. Plastikkrus og engangsembalage er et af de steder, hvor man kunne mindske affaldsproblemet.
  2. Hjertet: Plast smadrer vores klode. Du kan hjælpe ved at bruge genbrugsplast. Det er dit valg at gøre noget, for at mindske forurening og affaldsspild.
  3. Fortællingen: I en lokal fodboldklub i Aarhus var der engang en dreng, der spillede fodbold. Han havde ofte svært ved at sove. Han så billeder for sig af en stor ø af klam plastik, der flyder rundt på havet. Fyldt med dyr, der led, fordi de sad fast i plastikken og råddenskab. Det var billeder, han havde set på youtube. De havde også talt om det ovre i skolen. Han fik ondt i maven af at tænke på skilpadderne, der blev kvalt, fordi de sad fast i plastik. Eller fisk, der svømmede rundt med plastikdimser i tarmene. Og hans mave trak sig næsten sammen, når han så ud over stadion hver søndag efter fodboldkamp. Der var fyldt med efterladte plastikkrus efter øl og sodavand, der flød under stolene stadion. Det var sækkefulde, han og hans kammerater fejede op. Hvad mon der skulle til for at få de voksne til at holde op med at bruge de plastik-krus? … (historien fortsætter. De endte med at få hele stadion til at ophøre med at bruge engangsembalage)

 

PS: Eksemplet er (kun delvist) sandt. 🙂

af
,

Tre ting du kan gøre for din virksomhed her og nu

Lige nu er der underligt roligt på de fleste arbejdspladser – sikkert lidt for roligt.

For rigtig mange virksomheder er der tale om et decideret skrækscenarie i disse uger.

Men der er noget, man kan gøre. Der er noget du kan gøre!

Det er nu, tiden kan bruges til noget af det, der gør jer eller dig klar til det opsving, som vil komme, når krisen har lagt sig.
For der kommer gang i hjulene igen!

Og uanset om du er selvstændig eller sidder som kommunikations- og marketingmedarbejder i en større virksomhed, så vil der komme travlhed igen.

Stol på det!

Tre konkrete råd til at styrke jeres kommunikation

Her er tre konkrete råd til, hvordan du kan styrke din kommunikation og din virksomheds fundament lige nu:

 

1. Kommuniker ud.

Nyhedsbreve og sociale medier er faktisk et af de steder, du kan opnå kontakt med dine kunder – uanset om de arbejder hjemme eller ej. Et touchpoint er vigtigt. Fordi det vedligeholder jeres kontaktflade. Send en besked ud til alle kunder og følgere om, hvordan din eller jeres virksomhed forholder sig i denne tid. Hvordan kan de få kontakt, og hvad leveres lige nu.
Vi har i øjeblikket travlt med at hjælpe vores kunder med at kommunikere ud til deres kunder.

2. Tænk i nye digitale baner.

Kreativiteten kommer altid, når der er helt stille omkring os. Hvad kunne det for eksempel være for en del af jeres eller dine ydelser, som kunne digitaliseres? Er der et knowhow, et digitalt undervisningsforløb eller en supporttjeneste, i ikke har tænkt over tidligere? Det kan også være, at det er tid at lancere en digital kampagne. Tidspunktet lige nu kunne ikke være bedre til at få et budskab ud over rampen. Aktiviteten på sociale medier er skyhøj pt. Det behøver ikke handle om Coronavirus det hele.

3. Byg fundamentet for jeres kommunikation.

Er det nu hjemmesiden skal opdateres, eller skal der optages video eller podcast? Det som du ved, der skal til på den lange bane for at skabe synlighed i en normalt hård konkurrence, for at få kunderne til at vælge jer eller dig. Vi laver kommnunikation, artikler, video, podcast og fortællinger for vores kunder. Og under normale omstændigheder er det sådan, at den slags er en værre tidsrøver. Også selvom man får andre til at gøre det. Måske kunne tiden lige nu afsættes til at producere en række artikler eller video, som kan køre som kampagne over det næste halve år? Eller en podcastserie, som normalt ikke ville være blevet til noget, fordi der ikke er tid? Det er nu digitale kampagner kan gøres klar.

Der er ingen tvivl om, at fortællinger og synlighed virker.

At det er godt for forretningen og indtjening at kommunikere ud.

Så du spilder ikke dine kræfter!

Men det tager tid at lave – tid som der normalt ikke er for meget af i et travlt kundeflow. Lige nu er der tid. Og lige om lidt er der forhåbentlig så travlt, at du ikke når det.

Hvor skønt ville det  være, hvis I med ro i maven kunne konstatere, at alle kampagner og al kommunikation et halvt år frem, lå klar, når der bliver travlt igen?

af
,

Skarp content marketing har rødder i journalistikken

De fleste virksomheder ved, at der skal indhold på sociale medier og website. Men hvad virker – og hvordan skal det gøres? Med afsæt i journalistiske kriterier som troværdighed, identifikation og relevans kan man som virksomhed inspirere sin målgruppe.

Indenfor marketing og salg taler man i øjeblikket en del om content marketing. En måde for virksomheder at trænge igennem støjen af digitale annoncer på sociale medier og nå ud til nye kunder.

Mit navn er Alexander, og jeg arbejder som journalist hos Nord Communications – her er vi alle uddannede journalister. Og den journalistiske metode er helt afgørende for den måde, som vi arbejder med content marketing på.

Men hvad er content marketing egentlig for en størrelse?

Og hvorfor giver det overhovedet mening for en virksomhed at investere i det?

Grundtanken i content marketing er at brande kundens produkt uden direkte at tale om pris og kvalitet. I stedet fokuserer content marketing på at lave og dele relevant indhold – viden og fortællinger, som er henvendt til kernemålgruppen. Formålet er at tiltrække målgruppens opmærksomhed med noget, der rent faktisk interesserer dem, så vi skaber tillid, relationer og dermed en indirekte vej til øget efterspørgsel på produktet.

Ved ikke at tale direkte om produktet, men i stedet lave og dele relevante fortællinger, der ligger rundt om det produkt, virksomheden leverer, uddanner vi målgruppen. Vi inspirerer til at tage handling, frem for at forstyrre dem med ligegyldige salgsbudskaber.

Den gode fortælling skal gå forrest

De fleste virksomheder, store som små ved efterhånden godt, at der skal noget til på sociale medier og websitet. Man kan ikke bare nøjes med at skrive om prisen på det, der sælges.

Men kvaliteten af det, der lægges ud, er bestemt ikke ligegyldigt.

Vi drukner efterhånden i virksomheder, som lover skyhøjt salg med digital marketing. De producerer blandt andet såkaldte SEO-tekster. Det er tekster, der er udfærdiget efter en nøje formel af længde, mængde af særlige ord og indhold, der sikrer, at de rangerer øverst i Google, når forbrugeren laver bestemte søgninger.

Det er altså indhold designet til at placerer virksomheden øverst på Googles liste.

Og der er ingen tvivl om, at det er en fordel at ligge øverst på listen, når en potentiel kunde Googler sit problem. Men, hvad er det så for en kvalitet, der møder kunden, når de klikker ind fra Google?

Denne SEO-tekst, er en såkaldt landingpage. Er den første side – det første indtryk en ny kunde får af virksomheden. Og skal man kæmpe sig igennem en lang, kluntet eller ligegyldig tekst, kan det nærmest virke kontraproduktivt. Vi har ofte set det med for eksempel slankeprodukter eller it-løsninger. Tekster, der åbenlyst er skabt til ære for googles søgemaskine.

Det kan læseren – og dermed kunden – også gennemskue.

Afgørende for en succesfuld content marketing-strategi er …

Derfor er det afgørende for en succesfuld content marketing strategi, at det indhold der lægges op, er af en vis kvalitet. Her er de mere traditionelle journalistiske fortællegreb en fordel. Med afsæt i kriterier som troværdighed, identifikation og øjenhøjde, fortæller vi de gode historier, som reelt giver værdi for modtageren.

Det er i bund og grund den afgørende forskel på reklame og content marketing.

Vi går fra en traditionel indefra- og ud kommunikation til en kommunikation, der er på modtagerens præmisser, når vi arbejder med content marketing.

Vi arbejder med content på et bredt udsnit af platforme. Alt fra guides, blogs og artikler til video, podcast og e-bøger og det kan sagtens kombineres. Men fælles for det content vi producerer er, at vi arbejder med content som journalistiske fortællinger.

Et eksempel fra min egen verden er fx en kunde fra ejendoms- og entreprenørbranchen. Via content marketing hjælper jeg dem med at sælge deres produkt, som er boliger. Hvor man normalt primært ville lave klassiske salgsannoncer, fortæller vi også historier om visionerne, potentialet, beboerne og lokalmiljøet. Artikler, som til sammen danner en fortælling, der bevirker, at målgruppen kan se sig selv bo i lige netop dét område.

Vi skaber altså indhold, som engagerer vores kunders målgruppe og skaber en interesse som i sidste ende konverteres til salg, tilmelding eller andet, der skaber værdi for kunden.

Content marketing – fortællestrategien, som vi kalder det, kan bruges både som mindre selvstændig og større virksomhed.

Her er tre gode råd til dig, der vil i gang med en content marketing-strategi.

Tre gode råd til en succesfuld content marketing strategi:

1. 70 procent viden – 30 procent sales.

Vi arbejder altid ud fra en formel, der hedder 70-30. 70 procent viden og 30 procent salg. Det vil sige, at alt indhold skal have mindst 70 procent indhold, som er relevant og læsernes præmisser. Det her er helt afgørende for, om læserne hopper på. Tænk hele tiden: Hvad har værdi for mine læsere lige nu? Hvad ved vi eller jeg, som har interesse og hvordan kan det formidles videre?

2. Klarlæg hvad I som virksomhed har at fortælle, der interesserer jeres målgruppe.

Man kalder det, den intellektuelle kapital. Altså den viden du og din virksomhed, sidder inde med, der kan være spændende for din målgruppe. Det kan være køkkenfirmaet, der ved en masse om nye materialer, bæredygtighed eller indretning. Ofte er det jo netop hos dig eller din virksomhed, der ligger en helt særlig specialviden. Den er guld værd i en digital strategi.

3. Lav en større content marketing strategi og en contentplan. Det er mængden over tid – ikke den enkelte tekst, der afgør successen.

Det er mængden over tid, der afgør, om læserne eller modtagerne vil tage imod det indhold, du producerer. Tænk, at det skal have lidt tid. Det er for eksempel ikke nok at lave fire blogindlæg. Værdien af de indlæg eller artikler, podcast eller video, der lægges ud stiger over tid. Hver gang nogen tjekker ind på websitet vil de måske læse det, der ligger. Og følger man en blog eller en podcast, skal man sommetider møde den flere gange, før man for alvor fatter interesse. Med al digital indsats er det generelt sådan, at jo mere, man gør, jo højere er succesraten. Derfor er det en fordel fra start, at lægge en langsigtet strategi. Lav en contentplan – en plan for et helt år med ideer til, hvad der skal udkomme.

af
,

Kære selvstændige

Derfor er det, du gør så umådeligt vigtigt for alle os andre.

Er du selvstændig, og føler du sommetider, at du er på en lidt ensom og lige rigelig risikabel færd på vej op ad et bjerg med alt for mange arbejdstimer, utallige nederlag og meget lidt anerkendelse?

Så læs med her.

For jeg vil gerne huske dig på, at det, du gør er vigtigt. For os alle sammen. Vi kigger nemlig på dig.

Vi ser dig på facebook og linked in. I kaffebaren eller bag butiksruden. Vi ser dig, når du tager dit første modige skridt og springer ud.

Vi ønsker dig tillykke med et ”Det kan kun blive godt,” mens vores indre krydser fingrene for dig og for håbet om, at det kan lade sig gøre at skabe sin egen fremtid. Du ved det nok ikke helt. Og det føles måske heller ikke helt sådan. Men du er helten i vores fælles fortælling.

Helten i  fortælling

Vi følger med dig, når du eurforisk lander dine første ordrer. Når entusiasmen og glæden får dine øjne til at gnistre. Vi læser med på dine første blogs, ser dine videoer eller lurer på dine annoncer. Det her skal nok gå, tænker vi.

Eller kan man også sælge det?

Vi ser, hvordan du justerer dit virke eller dit produkt efterhånden som tiden går og erfaringen sætter ind. Du lærer at blive skarpere på dig selv. Du tager imod nogle knubs – kunder der ikke betaler, tilbud, der var sat for billigt eller opgaver, der lå forkert til dig.

Når du snubler

Vi ser dig også, når du snubler. Også selvom du måske helt undgår at vise det frem – eller bare beslutter at gå under radaren for en tid med et kulsejlet projekt. Bare til stormen er reddet af. Vi ser på dig, når du får syngende succes. Et gennembrud og pludselig skal udvide. Og vi ser dig, når stressen lægger dig ned, og holder dig væk fra arenaen for en tid.

Hvorfor mon der blev så stille? tænker vi.

Alt det, du gennemlever som selvstændig. Det er din personlige erfarings historie. Men det, du måske sommetider glemmer at tænke på, når du står der alene på bjergsiden er, at din fortælling også giver liv til vores kollektive drøm. Drømme om, at det kan lade sig gøre at bygge en tilværelse, hvor man kan opretholde sin egen livsførelse. At vi kan skabe et liv, hvor arbejdet kommer fra hjertet og den inderste passion. Et arbejdsliv, som passer præcist til os.

Vi fatter en smule håb

Du bliver helten i vores eventyr. Lyset for enden af tunnelen. Det, der holder vores mod oppe, når endnu en arbejdsdag rammer med meningsløse snærende rutine og krav, der kommer et sted langt langt oppefra – langt fra dit indre.

LÆS OGSÅ: FIND DIN GRUNDFORTÆLLING

Billeder af dig postet på Instagram, hvor du sidder i en solseng på Bali og ’arbejder med det, du elsker’ vækker lige dele irritation og sprudlende glæde. Kan det virkelig lade sig gøre?

Ja – ja siger du derude fra, hvor solen skinner og himlen er blå. Livet kan godt byde på mere leg.

Og vi fatter en smule håb.

Del ud af din fortælling

Det er derfor, din helterejse og fortælling er så hamrende vigtig for os alle. Også selvom det, du sælger måske ikke altid flytter det store i den globale udvikling.

Husk det kære selvstændige. Når vejen sommetider føles lige lovlig lang, ensom og nyttesløs. Du er en helt. Og din rejse er en helterejse. Og når den bliver fortalt, så bliver den til en fortælling, som de, der kigger på dig, bliver en del af. Også selvom de ikke siger det. De ser på dig. De følger med dig.

Og min opfordring til dig er: Del ud af din fortælling. Vis din rejse gennem gennem nye ideer, nederlag og lykke. Vi har brug for at se, høre og mærke din rejse.

af
,

Findes der en nøgle til succes?

Succes.

Jeg har endnu ikke mødt et menneske, eller en virksomhed, der ikke stræbte efter succes. Men hvad er succes egentlig for en størrelse?

Hvordan måler du den?

Og så 100 millioner kroners spørgsmålet: Hvordan får man succes?

Kort sagt: Findes der en nøgle til succes?

Der findes mennesker, som på en eller anden måde altid oplever at få succes med det, de gør. Deres omgivelser kigger på dem, og funderer over, hvad det præcist er, de kan, som bare gør, at alt hvad de rører ved bliver til guld. Og det er ikke tilfældigt.

Har succesrige mennesker et særligt mindset?

Dr. Robert Holden er en af de personer, der har undersøgt mindsettet hos succesrige mennesker. Og jeg har netop færdiggjort en mastermind i Succes Intelligence hos ham. Det har været seks hæsblæsende måneder.

Nord Communications blev omdannet til et Aps og flyttede ind i større lokaler i en skøn nedlagt butik i Nansensgade midt i det gamle København. Jeg har også nyansat to journalister, og vi har arbejdet intenst med at få skabt en virksomhedskultur, der passer til os:

Et kreativt værksted, hvor fortællinger omsættes til vækst og retning. Både for virksomheder og enkeltpersoner. Desuden er jeg indtrådt i bestyrelsesarbejde i en virksomhed, og min anden bog på forlaget Peoples Press er på vej.

FIND DIN GRUNDFORTÆLLING?

I løbet af de seks måneder, har jeg derfor både arbejdet med mine egne succeskriterier og succes-intelligens på et mere strategisk niveau. Der findes nemlig et mindset, som skaber flere succesoplevelser og ikke mindst energi, glæde og opfyldelse.

Uanset, om det handler om personlig succes eller en virksomhed, der har strategiske vækstmål. Succesintelligens er en muskel, der kan trænes, og som alle kan lære at bruge. Og mange af os ville være både gladere og skabe flere resultater, hvis vi arbejder rigtigt med det.

En følelse af ikke at lykkes

Forskning viser, at rigtig mange (også mennesker, der på overfladen ser succesrige ud) går rundt med en evig fornemmelse af ikke at lykkes. Det er både personligt og på virksomheder, hvor medarbejderne har en nærmest konstant oplevelse af at kæmpe for deres overlevelse. En dyb overbevisning om, at være langt fra målet – mest af alt, fordi ingen helt ved, hvad målet rent faktisk er, og ingen tager sig tid til at stoppe op og betragte succeskriterierne og gøre status. Den slags overbevisninger, gør, at man bliver usikker, ufokuseret og man får en tendens til at hoppe ind og ud af projekter og ideer.

Succes er en oplevelse. En sindstilstand. Et mindset. Det er en sandhed, der bliver selvforstærkende, fordi man med fokus og klarhed bliver endnu bedre til at skabe resultater. Det betyder også, at nøglen til succes ikke er et spørgsmål om hårdt arbejde og mere af det.

Det handler meget mere om evnen til at fokusere. At skabe en bevidsthed omkring egne succeskriterier og bruge dem til at sætte retning.

Hvad er autentiske succeskriterier?

Autentiske succes kriterier er kriterier, der rent faktisk har et impact og fundamental betydning. Når jeg laver grundfortælling arbejder vi med både fortælling og succeskriterier. Selvfølgelig har enhver virksomhed – stor som lille – konkrete vækstmål. Succes måles i salg og omsætning. Men når vi kradser i overfladen ligger der nogle stærkere målsætninger under. Og endnu mere interessant: De succeskriterier, der føles autentiske er ofte procesmål frem for milepæle.

Der er for eksempel forskel på disse to succeskriterier:

At have udgivet en bog

eller

At skrive på en fortælling om …

Da jeg opdagede denne lille forskel i mit eget mindset, kunne jeg pludselig godt forstå, hvorfor det aldrig rigtig havde udløst en dyb langvarig følelse af glæde og succes, da min første bog udkom. Den var virkelig kortvarig for at være helt ærlig. Og den blev hurtigt afløst af en følelse af tomhed. Og for en, som har brugt næsten 10 år på sin første bog, er det alligevel MANGE arbejdstimer, for en kortvarig succesoplevelse.

Da jeg opdagede, at mit autentiske succeskriterie nok i virkeligheden handlede langt mere om, at være i gang med at skrive på en fortælling, som jeg følte var vigtigt at få ud i verden, kunne jeg pludselig mærke følelsen af succes hver eneste dag, mens jeg sad og skrev på min bog nummer to. Jeg blev fokuseret og oplevede en større glæde og energi. Min succes var jo lige nu og her.

Det er lidt det samme, jeg oplever med virksomheder eller enkeltpersoner, når vi arbejder med grundfortælling. For blot at nævne nogle eksempler på succeskriterier og mål, der ligger lige under overfladen på de mere energi-fattige og kortvarige vækstmål:

“Vi vil være en arbejdsplads, hvor medarbejderne elsker at være”

“Vi vil skabe et boligområde med liv og kultur”

“Jeg vil være en leder, som får mine medarbejdere til at bruge deres fulde potentiale”

“Jeg vil lære andre, at skabe en karriere, der passer præcist til dem”

“Jeg vil hjælpe andre med at få et stressfrit liv”

“Jeg vil føle glæde, når jeg arbejder”

Succeskriterier sætter retning

Det her er succeskriterier, som både sætter retning, og som kan mærkes hver eneste dag, hvis bare, vi er opmærksomme på dem. Autentiske succeskriterier er forbundet med  den fortælling man bærer rundt på og genfortæller til sig selv, kunder og medarbejdere. Fortællingen og autentiske succeskriterier er fundamentet for succes.

Når vi ikke kender vores succeskriterier, overforbruger vi vores egne – eller medarbejderes kræfter. Og så er chancen for succes lav.

Jeg tror de fleste medarbejdere kender til en leder, der kaster mange bolde i luften, og skifter kurs før projekterne er ført ud i livet. Sælgeren eller den lille virksomhedsejer, der hele tiden skifter strategi, fordi man jagter kortsigtede resultater.

BRUG DIN VIRKSOMHEDS FORTÆLLING

Jeg ved fra min egen hverdag, at mange dage ender med en oplevelse af at fare rundt som en flue i en flaske, hvor der slukkes brande og løses ad hoc-opgaver, mens de store opgaver – dem der bringer mig i retning af mit dybere formål, har det med at blive sat på venteliste. I hvert fald indtil, jeg flytter min opmærksomhed tilbage til mine autentiske succeskriterier og får renset ud i to-do listen og skabt fokus.

Første trin mod autentisk succes

Et af de første trin til at træne din egen succesintelligens er at afsøge de succeskriterier, der driver dig eller din virksomhed lige nu. Altså dem, der ligger under målet om vækst. De autentiske succeskriterier.

Begynd med en lille liste:

Hvad er succes for mig personligt?

For virksomheden?

Eller for denne ene dag, eller dette møde?

Der er selvfølgelig en masse andre teorier og øvelser, når man træner sin succesintelligens. Men det er som med Kaizen – de små bitte trin – dem du kan overskue at tage her og nu, der sætter gang i udviklingen.

af
,

Har I sjælen med i kommunikationen?

Det med sjælen er sjældent noget, man tager med i betragtningerne på virksomheder og organisationer. Det er en skam. Det er en stærk drivkraft, hvis man vil skabe goodwill og synlighed.

Kommunikation og branding er en arena, hvor meget har forandret sig på kort tid, og hvor de metoder, vi brugte for få år siden allerede er forældede.

Hos NORD Communications arbejder vi med virksomheder, organisationer og enkeltpersoners branding og kommunikation – deres omdømme kunne man sige på godt dansk. Det er både et spørgsmål om at finde den fortælling, som modtageren vil tage positivt imod og skabe de kanaler, der rammer dem.

 

Fra push til pull-salg

Med det bombardement af medier, kanaler og informationer, vi udsættes for hver eneste dag, er der skabt, hvad jeg kalder et informations-overload. Virksomheder, politikere og organisationer skal selv begynde at opføre sig som medier – flere gør det allerede. Vi ser tendenserne først hos de yngre mediebrugere. For eksempel influencerne, som i dag reelt har større rækkevidde end de fleste nyhedsmedier, ugeblade og magasiner. Men også virksomheder, der i højere grad kommunikerer direkte til kunder og partnere gennem video, tekst, podcast og sociale medier.

 

LÆS OGSÅ: LEDERPROFIL: ER DU EN ALFAKO?

 

Det positive ved denne udvikling er, at alt inden for kommunikation, salg og marketing i øjeblikket går fra push til pull. Altså fra at arbejde ud fra en overbevisning om, at vi kan oversvømme forbrugeren med annoncer og kampagner om vores produkt, skal vi i stedet skabe noget indhold, som gør, at de selv søger os. Man taler om content marketing.

Men det content, vi producerer er bestemt ikke ligegyldigt. Det skal have virkelig høj værdi, for at fungere. Vi skal med andre ord gøre os så interessante og værdifulde, at forbrugerne selv opsøger os.

 

Fintpudsede kampagner mister deres effekt

Forbrugeren i dag – mennesker – vil ikke lyves for med glittede og fintpudsede kampagner og reklamer. De tider er endegyldigt ovre. Virksomheder, enkeltpersoner eller hvem som helst, der ønsker opmærksomhed fra mængden er nødt til at have et ærligt budskab og en autentisk fortælling, der giver mening for modtageren.

Nettet flyder over af fup og fiduser, og forbrugeren i dag er top trænet i at hoppe videre. Det er ligegyldigt, hvor mange tv-reklamer, busannoncer og google adds der dukker op i vores synsfelt  – hvis budskabet ikke giver mening eller værdi for os, så scroller vi videre. Jeg kalder det for reklame- og spin-resistens. Og det er udpræget især blandt yngre mennesker.

Det sjælelige handler for mig at se om at søge efter den højere mening bag en konkret ting eller handling. Er det spirituelt?

Ja!

Men det er også ret håndgribeligt. Og det sniger sig ind i CSR-politikker og hensigtserklæringer rundt omkring. Det handler om virksomhedens positive bidrag til verden. Om alt det, der driver en virksomhed eller en organisation. Vi har i Danmark haft en underlig blufærdighed, når det kom til det spirituelle – særligt i det offentlige rum. Så har det ofte været forbundet med enten skøre nyreligiøse bevægelser i Jylland eller klanghealere fra Fyn.

Men spiritualitet og det med meningsfuldhed er langt mere kraftfuldt, hvis man bruger den alvorligt – både når man kommunikerer, sælger og rekruttere medarbejder.

 

Hotel med sjæl og ludospil

I Sverige besøgte jeg for nyligt et fantastisk hotel. Her havde de netop mistet en stjerne, fordi hotelledelsen havde truffet det valg at fjerne tv’et fra værelserne. Stjernerne, der går fra 1-5 uddeles efter faste standarter, for eksempel tv på værelset. Men her havde man i stedet indrettet værelserne med hylder med gamle bræt-spil, legetøj og gode krimier. Allerede, når man trådte ind på hotelværelset, kunne man mærke hyggen. Alene synet af de slidte bogrygge på krimierne og de skønne retrobilleder på forsiden af spilæskerne fra 1960’erne og 70-erne gav mig lyst til tage dem ned fra hylden og fordybe mig i et spil Ludo.

 

LÆS OGSÅ: KENDER DU JERES GRUNDFORTÆLLING?

 

Ejeren af hotellet var drevet af en dyb værdi og ambition om at skabe mere nærvær både i sit eget og andres liv. Derfor var det også hans vigtigste budskab, at en familieferie eller en kæresteweekend skulle tilbringes i nærvær – uden tv (som i øvrigt efterhånden er totalt overflødigt, fordi vi i dag alle har vores egne devises med) – og så fravalgte han den ’stjerne’ og de turister, som kun søger hotel efter antal stjerner.

Alle steder på hotellet og i naturen, der omgav det, havde man indrettet små stationer, som inspirerede til nærvær og privacy. Hotellet er fuldt booket, trods den manglende stjerne og relativt høje priser. Et hotel, hvor man med det samme kan se, at de har taget stilling til de værdier, der driver indehaverne – deres sjæl er med, og de er bevidste om, hvad de gerne vil yde af bidrag til verden.

Her har man faktisk en ærlig og reel ambition om at skabe en kærlig og personlig ramme om gæsterne. En følelse af, at der er kælet for detaljerne, så man kan føle sig hjemme – fremfor bare at overholde standarter til prisen. En kærlig ramme, kan være alt lige fra indretning, den mad, der serveres, til personalets omgang med gæsterne.

 

Kød med kærlighed

Eller hvad med landmanden, som er drevet af kærlighed til dyrene og respekt for deres opvækst og klimaet? En landbrugsform, der ikke bare fokuserer på, at levere billigt kød i rigelige mængder.

Ja, ja tænker du måske. Det er kun de café latte-drikkende kulturradikale fra København K, der vil betale for kærlighed og klima i spegepølsen.

Og det er i en vis grad rigtigt. Vi har set en lille revolution med de økologiske landbrug i 1980’erne og 90’erne, men i bund og grund er det stadig respektløse kødfabrikker, der blot leverer kød uden kemikalier til forbrugerne. Få tog Alternativets forslag om kødfri dage i det offentlige alvorligt, da det kom frem.

 

LÆS MERE OM SYNLIGHED OG AUTENTISK BRANDING

 

Men som kødproducent skal man have skyklapperne umanerlig godt lukket til for ikke at anerkende, at man skal skrue sin produktion sammen på ny, hvis man vil have samme plads i køledisken i fremtiden.

Antallet af veganere og vegetarer er skyhøjt blandt de yngre generationer – og nej, jeg tror, man gør regnskabet grueligt forkert op, hvis man tror, de unge vokser fra det. De er vokset op i det største politiske projekt i nyere tid, med en folkeskole, der har haft klima og miljø øverst på dagsordenen i stort set alle fag. Den svenske skolepige Greta Thunberg er kun begyndelsen. Vi kommer til at se en generation af voksne, der er drevet af helt andre ting end profit om ganske få år. Denne bevægelse er ikke bare båret af ren og skær overlevelse. Den er båret af en kærlighed til jorden, dyrene og naturen. Og de virksomheder og politikere, der er tonedøve over for dette vil simpelthen forsvinde, hvilket vi så med al tydelighed ved det netop overståede folketingsvalg. Ikke ét ord om klimatosser. Men den slags udsagn koster stemmer.

 

Honningkrukke-metoden til salg

Og så er vi tilbage ved det med sjælen. Det handler i høj grad om, hvad der virkelig driver os som mennesker, om det, der kalder på os. Om vores bidrag til verden og hinanden.

Kærlighed og højere mening er langt mere motiverende og langtidsholdbare drivkræfter end pris og besparelse, både når det kommer til at skabe goodwill og pleje omdømme hos forbrugeren – salg og branding og medarbejdere – employer branding.

Hos NORD Communications går vi altid efter at finde det særlige bidrag til verden, den højere mening. Det er uanset, om det er enkeltpersoner, små selvstændige eller organisationer og store virksomheder. Ofte starter vi med at finde grundfortællingen – og det er en proces, hvor vi både arbejder med målgruppe, kerneprodukt og analyse som i traditionel kommunikation, men i lige så høj grad afsøger de dybere mere spirituelle værdier. Vi indfanger sjælen i organisationen eller virksomheden.

Det er her det hele begynder. Det er summen af det, vi gør bedst, vores dybeste værdier, ambitioner og drømme. Det er her, honningkrukken ligger, hvis man vil trække andre mennesker til og fastholde deres interesse.

Vi bruger visualisering og intuition og begreber som sjæl og næstekærlighed. Både, når vi arbejder for kunder, men også når vi udvikler på vores eget brand og virksomhed. Og helt ærligt. Det er sjovt, helhjertet, meningsfuldt og indbringende.

Og succesraten er høj, når man tør vise tillid og lytte til sin sjæl og intuition.

af
, ,

Skriver du (sådan rigtigt) digitalt?

Du har krav på at vide, hvad du skal bruge denne artikel til: Her er et vigtigt råd  til at skabe en god digital fortælling – uanset om det er video, lyd eller skrift.

Jeg underviser i disse dage på Danmarks Radio. Og selvom en anden mere trist dagsorden ligger øverst lige i øjeblikket på den nationale statsradiosymfoni, så slår det mig, hvor mange dygtige, vidensbegærlige, ambitiøse og engagerede journalister, der arbejder i det hus.

Digital journalistik og digitale rubrikker er temaet for min undervisning denne gang.

Jeg har tidligere fået lov at undervise i digitale workflows i Aller Media, så jeg har efterhånden mødt rigtig mange af de journalister i både Danmark, Sverige og Norge, der hver dag leverer til feedet. Det store feed, som både skal udbrede viden, skabe kendskab til brandet og trække læsere ind.

Opskrift på den perfekte overskrift

Det er ikke sådan, at jeg kommer ind ad svingdøren med en fix og færdig formel for den perfekte digitale formidling. Og meninger om, hvad en god rubrik – i daglig tale overskrift – er der lige så mange om, som der er skribenter … og læsere.

MEN en af de pointer, jeg har med mig er, at der produceres alt alt for mange alibihistorier. De såkaldte versioneringer til nettet. Og dette gælder faktisk ikke kun i mediebranchen. Jeg ser det i lige så høj grad i kommunikationsflowet fra virksomheder og organisationer.

Efterhånden er nettet eller feedet blevet sådan en altædende størrelse, hvor man kan putte hvad som helst ind i.

Feedet er den store nyhedsrulle, googles endeløse listevisning og de millioner af platforme og profiler, der oprettes hver eneste dag.

”Kan du ikke lave en hurtig version til nettet?”

Ja-ja, jeg ved godt, at web-first bølgen fra 1990’erne har været igennem de fleste medier og seriøse kommunikationsafdelinger. Jeg har selv været med på den.

Om at skrive digitale artikler

Men ikke desto mindre, så er det stadig som om rigtig meget af det, der produceres digitalt er et re-skriv af noget, der var ment til at bringes i en anden sammenhæng.

Det vil sikkert ændre sig, når første generation af indfødte indtager landets medier og kommunikations-platforme. Men indtil da, så er vi nødt til at tænke os grundigt om, hver gang vi leverer til feedet.

Kun ét godt råd til digitale artikler

Og mit første råd til at levere vellykket digitalt materiale er, at betragte modtageren som bruger. Ikke læser. Ikke en, der bare klikker eller køber. Men en bruger.

Sagen er jo den, at ingen klikker på noget – hverken et videoklip på youtube, et opslag på de sociale medier eller en artikel på en nyhedstjeneste, hvis ikke de skal bruge det til noget.

Hvad bruger vi digitale artikler og indhold til?

Så hvad bruger vi reelt, det vi klikker på på nettet til?

Vi bruger det til at ORIENTERE os. Hvad sker der lige nu?

Vi vil være KLOGERE. Generation Google har allerede sat sit præg i os alle. Den tidligere nidkære faster i familien, som insisterede på at slå alting op i et leksikon er blevet til os alle. Et spørgsmål, en uklarhed eller noget, vi er i tvivl om, og vi griber alle mod mobilen. Det kan googles. Fakta , ny viden, konkrete hændelsesforløb – al den viden, som kan klæde os på til at deltage i en diskussion ved middagsbordet eller bare give os vished.

Vi INSPIRERES. Menneskelige fortællinger, casen eller bloggere som deler af deres inderste bruges som et spejl for vores eget liv. Kunne vi blive som dem? Kunne det være os selv? Eller et stjålent kig ind i en verden så fjerne fra selvet?

Vi bruger indlæg, som kan BEKRÆFTE os i hvilken politiske holdning, vi deler – eller slet ikke deler. Holdningsstof, der hjælper os til at beslutte, hvor vi stiller os i en given sag, og hvilken politiker, vi vil stemme på.

Vi afkoder, om vi ER I SYNC med resten af verden. Følger vi med på de nyeste tendenser? Det er alt lige fra mode, mad, motion, indretning og alt muligt andet. Trends og tendenser betyder noget for os, fordi det hjælper os til at følge med i flokken.

Vi vil FLASHE, hvad vi mener, er og gør på sociale medier. Vi bruger historier, der kan deles, fordi de viser vores følgere, hvad vi mener, er uenige i, eller hvem der har dannet os som mennesker. Hvilken musiker, har vi haft en særlig oplevelse med? Eller hvilken forfatter, læser vi? Fortællinger, der siger noget om os selv, som andre kan like eller dislike.

Når noget er skabt til nettet – feedet – så spørg dig selv: Hvad skal modtageren bruge denne til? Hvorfor skal modtageren læse lige netop denne digitale artikel?

Og kan du ikke svare, så er det nok i bedste fald spild af tid. For alt, hvad der ligger i feedet, er defineret af, hvor brugbart det er …

af

Om at skrive krimi og være doven, uproduktiv og asocial

Det at skrive en bog er i lange perioder en uproduktiv proces. Husk det, når du er midt i al din ugidelighed, dovenskab og tomhed. Du kan være på vej ind i ‘The Zone’. Der, hvor dine kreative ideer opstår.

 

”Nå ja, men det handler vel også om lige at komme ind i ’The Zone’ – er det ikke sådan, det er med jeres typer?” sagde min bogholder i dag. Det er min første dag efter ferien, kroppen skriger på sit daglige glas kølig rosé, og jeg er ramt af en gedigen gang efter-ferie-depression.

Luften står stille her på kontoret, hvor jeg stirrer tomt ud i luften – altså efter at have mugget og klaget min nød, først til min bogholder og siden mit personale.

 

Husk det, når du er midt i al din ugidelighed, dovenskab og tomhed. Du kan være på vej ind i ‘The Zone’. Der hvor dine kreative ideer opstår.

 

Selvom jeg som forfatter og leder i N-ORD Kommunikation langt hen ad vejen har skabt et arbejdsliv, der passer til mig og min genizone, så er jeg denne dag bare ikke i ’The Zone’.

Ikke endnu i hvert fald.

Det der med at finde ind til den mentale tilstand, hvor man kan fortælle historier og fingrene flyver hen over tastaturet, mens tiden står stille. Det tager altid lidt tid for mig.

Deadline til jul

Hjernen skal have lov til at finde og skabe fortællingen før ordene kan finde vej til computerskærmen. Og først skal den have gennemtænkt alle mulige og umulige ligegyldigheder, som absolut intet har med arbejdet at gøre.

Jeg er travlt optaget af min næste bog. En true-crime-beretning om narkoforbrydelser i Danmark. Eller det vil sige: Jeg er travlt optaget af, at den har deadline til jul, og den derfor skal skrives færdig.

Læs også: Kender du virksomhedens grundfortælling?

Og jeg skal se at komme ind i ’The Zone’ i en hulens fart, siger jeg til mig selv og trommer med fingrene i bordet.

Jeg har aldrig før tænkt over, at fortællingen og skrivelysten ligger i en særlig mental zone. Men min bogholder har en ret god pointe. Skriveblokeringer, kaldte man det i sin tid, da jeg blev uddannet journalist, og man sad der foran skærmen og ikke lige kunne få det til at glide.

I de år, jeg sad som leder i journalistbranchen, fik jeg aldrig skrevet en linie på den bog, som jeg kæmpede med at få færdig. Jeg troede det var skriveblokeringer, der bremsede mig. Jeg nåede så langt ud, at jeg troede, at jeg helt havde mistet min kreativitet og evnen til at skrive historier. Mere end 10 år gik der, før jeg erkendte, at jeg måtte stoppe op og skabe et arbejdsliv med helt andre rammer, hvis min bog skulle være færdig.

Læs også: SMUGLER – Fra hippie til hashbagmand

Det er ikke skriveblokeringer …

Det, jeg kæmpede med, havde intet med blokering at gøre. Det ved jeg i dag. Det handler om at have et arbejdsliv, hvor der er plads til mine kreative processer. En fortælling bliver skabt i hovedet. Længe inden, jeg sætter mig til tastaturet, og derfor arbejder min hjerne – også når jeg ikke synes, jeg gør det. ’The Zone’ som min bogholder kalder det, er ikke et sted, hvor jeg er lige produktiv i alle mine arbejdstimer. Når jeg skal have adgang til min kreativitet, så kan jeg ikke samtidig sidde med kalender i excel-ark, redaktionsmøder og åben strategi. Jeg kan ikke lægge den kreative del af mit arbejde ind i et rationelt skema, for det er ikke sådan, min kreativitet fungerer.

Derfor har jeg tilrettelagt mit arbejdsliv sådan i dag, at jeg i nogle perioder laver undervisning, workshops, kommunikation og strategi og leder mine dygtige medarbejdere. Her er jeg ekstrovert, rationel og fuld af ord, sjov og mødetider. Og i andre perioder, slipper jeg produktionen i bureauet, slukker telefonen, dropper de sjove bemærkninger og gemmer mig i min skurvogn i haven for at skrive bog.

Det er først, når jeg giver helt slip på tiden, og tillader mig selv at være lige der, hvor jeg er i nuet – doven, ugidelig, uproduktiv, introvert og asocial – at lysten til at skabe noget opstår. Sådan er det for mig

Det er den tilstand, min bogholder kalder ‘The Zone”.

Som at krybe gennem et alt for smalt hul i en klippevæg

Jeg skal mases langsomt ind i min fortælling. Som når man kryber ind gennem et lidt for smalt hul i en klippevæg på vej mod en dyb underjordisk grotte. Det er ikke nogen særlig rar proces. Det er ukomfortabelt og klaustrofobisk. Kroppen har slet ikke lyst, og det kan føles helt unaturligt at skulle mases ind igennem så lille et hul.

Efterhånden som man aser og maser sig igennem åbningen, og man endelig når helt ned i grotten, har kroppen på forunderlig vis tilpasset sig størrelsesforholdene og øjnene har vænnet sig til mørket.

Her er der pludselig fuld fokus og alle sanser er koncentreret om den fortælling, der springer frem i hovedet. Her glemmer man at spise, og benene sover, fordi de har ligget for længe over kors. Men de får bare lov at sove videre. Her i grotten skal man hverken bruge mad eller bevægelse. Her ophæves kroppens signaler og behov, mens sindet og fantasien får lov at køre showet.

Din ugidelighed og dovenskab kan være vejen til ‘The Zone’

Det er først kl. 18.30 når mobilen på irriterende vis vibrerer med en kærlig sms fra min mand om, at der er aftensmad, at jeg kryber ud af min mørke grotte – mit kontor i skurvognen i baghaven – og misser med øjnene mod solen. Pludselig synes jeg familien larmer og hundehvalpen er ekstremt opmærksomhedskrævende. Efter en rum tid fyldes jeg af taknemmelighed over, at de er der. De der, som larmer og elsker mig og kræver, at jeg forholder mig til lommepenge, forældreintra og opvaskemaskinen, der skal fyldes.

Læs mere om N-ORD Kommunikation

Jeg sukker lidt. Nu er jeg røget ud af ‘The Zone’ igen. Og jeg ved, at når jeg skal tilbage og skrive, venter endnu en strabadserende tur ind gennem det der snævre fortæller-hul. På den anden side, så ville jeg ikke bytte min timer i grottens mørke for noget.

Husk det, når du er midt i al din ugidelighed, dovenskab og tomhed. Du kan være på vej ind i ‘The Zone’. Der hvor dine kreative ideer opstår.

af
,

Hvad betyder de nye regler for facebook-annoncering?

Hvordan står man som virksomhed, der annoncerer på facebook, efter de nye regler? Det kan sagtens lade sig gøre at skabe reach på facebook stadigvæk. For de virksomheder, der gør det klogt, kan det betyde endnu bedre tider. Her et af de råd, jeg giver vores kunder i disse dage.

 

Hvad betyder de nye regler for facebook annoncering?

Jeg fik spørgsmålet fra en af mine kunder forleden.

Han sidder i spidsen for en mellemstor dansk virksomhed, der ligesom rigtig mange andre virksomheder har flyttet en ikke ubetydelig del af deres marketingbudget over på sociale medier.

Sandheden er den, at selvom der er rigtig mange SoMe-eksperter, som i disse dage gætter eller analyserer sig frem til, hvad det kan betyde, så er der reelt ikke rigtig nogen – lige ud over facebook-teamet selv – der ved det. Og præcist hvad det kommer til at betyde for algoritmerne – og de visninger brugerne får i deres feed – det er et område, hvor facebook-folkene holder kortene tæt ind til kroppen.

Sagt på godt dansk: Vi kan gisne, tro, beregne og se på vores erfaringer – os, der arbejder med sociale medier. Men der er ingen, der ved, præcist hvordan facebook udvælger, hvilke opslag og annoncer, du skal se i dit feed.

 

Lidt ved vi dog. Og her er lidt om, hvad vi ved.

Vi ved, at Mark Zuckerberg har garanteret, at der skulle komme en radikal udrensning på facebook. Grundlæggeren af verdens største sociale medie har i år bekendtgjort via sin egen profil, at facebook ikke bare skal være sjov og ballade. Det skal også være gavnligt for brugernes livskvalitet. Han har også slået fast, at facebook selv vil tage kampen op mod fake news og styrke opsynet med skruppelløse annoncører, der forpester tilliden til de sociale medier.

Læs også: Kender du jeres grundfortælling?

Vi ved også, at han vil lade brugerne anmelde de medier, som de selv finder mest troværdige. Og her vil lokale medier blive favoriseret for den enkelte. Spørgsmålene er dog: Hvornår er et medie lokalt, og ud fra hvilken bedømmelse beregnes troværdigheden? Det har vi til gode at blive klogere på.

I medieverdenen, hvor man i forvejen kæmper for overhovedet at tjene penge på digitale historier, mærkes de nye facebook-tider allerede. Tidligere estimater viser, at gennemsnitteligt 38 procent af trafikken ind til de danske digitale nyhedssites kom fra facebook. Denne andel er allerede dykket, og flere medier arbejder nu på at etablere bots og andre former for grupper og fora, hvorfra de kan distribuere deres indhold ud til brugerne.

De tider, hvor man kunne nøjes med at poste et link til en artikel, booste den til en udvalgt målgruppe og derfra læne sig tilbage med en kop kaffe, mens klikkene tikkede ind, er nok endegyldigt forbi. Hvis de nogensinde har været så enkle.

 

Hvad betyder facebookreglerne for virksomhederne?

En sag er medierne. Men hvad betyder de nye facebookregler for de mange mange virksomheder, der også har fået øjnene op for, at man ikke nødvendigvis behøver at gå via de traditionelle medier for at nå brugerne? Virksomheder, der har bygget væsentlige dele af deres marketing op omkring de sociale medier?

Læs også: Intuition som redskab til strategisk kommunikation

En stor del af svaret herpå har vi stadig til gode at erfare. Og min erfaring siger mig, at så snart vi tror, vi har fundet ’hullet’, så indføres der nogle nye regler fra facebook. Sådan er gamet i dag. Men det er alligevel ikke helt i blinde, vi SoMe-typer arbejder.

Hvis facebook skal gøre alvor af ambitionen om at være mere lokal og tættere på brugernes virkelighed og netværk, så betyder det, at når brugeren går ind på sit feed, vil der være flere opdateringer fra familie og venner. Altså mere af det, som vennerne også har interageret med.

 

Budgettet til facebook-annoncer skal bruges med omtanke

Hvis det er sandt, så vil der også være væsentligt færre af de rå annoncer; dvs billeder med tilbudstekster i brugernes feed. Det betyder, at budgettet til de rene annoncer skal bruges med noget mere omtanke for virksomhederne. Til gengæld har man nok svært ved at forstille sig, at facebook kommer til at slagte sin guldkalv fuldstændigt. De vil stadig gerne tjene annoncekroner, og den andel af annoncemarkedet, det sociale medie har overtaget, står Google klar i manegen til at overtage. Så helt lukket ned, bliver det nok næppe.

På den anden side står facebook med et konkret problem: De unge bruger ikke det sociale medie, og forbruget blandt voksne med stor sansynlighed også daler i takt med at kvaliteten af det, de får i feedet falder. Facebook står altså med det klassiske medieproblem, at for mange annoncer er godt for business på kort sigt, men skidt på den lange bane. Der er grænser for, hvor meget man kan kannibalisere på sit eget produkt, før det helt mister sin værdi.

 

Betyder det så, at man helt skal opgive facebook?

Der er stadig masser at komme efter som virksomhed. Ser man på muligheden for at skabe synlighed inden for disse rammer, så vil indlæg, der har høj organisk trafik – altså brugergeneret – med meget høj sikkerhed blive favoriseret i algoritmerne. Altså de indlæg, der boostes med betaling fra virksomheder, som samtidig har høj grad af engagement – likes, kommentarer og delinger – vil have en lettere vej videre ud til brugernes feed.

Engagement er uvurderligt, når man taler om værdi på de sociale medier lige nu. Engagement er vejen til synlighed på sociale medier – og måske den eneste sikre.

 

Mit bedste råd til virksomheder med social mediestrategi

Og det bringer mig tilbage til det råd, jeg har, når vi arbejder med virksomhedernes social mediestrategi:

Det gode indhold – det, der får brugerne og følgerne til at interagere, like, dele eller debattere – det er det, man skal investere i. Både at få det produceret og boostet. Og presset på at få skabt det gode engagererende indhold er højere end nogen sinde før. Ikke mindst med de nye facebook-regler.

Og hvad er så godt indhold? Det er autentisk. Det er rørende. Det er vedkommende. Det er guidende. Alt den viden og intellektuelle kapital, som en virksomhed indeholder. Det som reelt og ærligt interesserer brugerne på facebook. Det er det, der skal omsættes til godt indhold.

Og den gode nyhed er: Det kan bestemt sagtens lade sig gøre at skabe stor reach og interaktion på facebook stadigvæk. For de virksomheder, der gør det klogt, betyder de nye regler bare endnu bedre tider. Vi har kunder, der oplever fremgang i øjeblikket – og det er uden at hæve deres mediespend.

PSSST – vil du høre mere om, hvordan N-ORD Kommunikation rådgiver om sociale medier. Læs her.

af