, , ,

Skriver du (sådan rigtigt) digitalt?

Du har krav på at vide, hvad du skal bruge denne artikel til: Her er et vigtigt råd  til at skabe en god digital fortælling – uanset om det er video, lyd eller skrift.

Jeg underviser i disse dage på Danmarks Radio. Og selvom en anden mere trist dagsorden ligger øverst lige i øjeblikket på den nationale statsradiosymfoni, så slår det mig, hvor mange dygtige, vidensbegærlige, ambitiøse og engagerede journalister, der arbejder i det hus.

Digital journalistik og digitale rubrikker er temaet for min undervisning denne gang.

Jeg har tidligere fået lov at undervise i digitale workflows i Aller Media, så jeg har efterhånden mødt rigtig mange af de journalister i både Danmark, Sverige og Norge, der hver dag leverer til feedet. Det store feed, som både skal udbrede viden, skabe kendskab til brandet og trække læsere ind.

Opskrift på den perfekte overskrift

Det er ikke sådan, at jeg kommer ind ad svingdøren med en fix og færdig formel for den perfekte digitale formidling. Og meninger om, hvad en god rubrik – i daglig tale overskrift – er der lige så mange om, som der er skribenter … og læsere.

MEN en af de pointer, jeg har med mig er, at der produceres alt alt for mange alibihistorier. De såkaldte versioneringer til nettet. Og dette gælder faktisk ikke kun i mediebranchen. Jeg ser det i lige så høj grad i kommunikationsflowet fra virksomheder og organisationer.

Efterhånden er nettet eller feedet blevet sådan en altædende størrelse, hvor man kan putte hvad som helst ind i.

Feedet er den store nyhedsrulle, googles endeløse listevisning og de millioner af platforme og profiler, der oprettes hver eneste dag.

”Kan du ikke lave en hurtig version til nettet?”

Ja-ja, jeg ved godt, at web-first bølgen fra 1990’erne har været igennem de fleste medier og seriøse kommunikationsafdelinger. Jeg har selv været med på den.

Om at skrive digitale artikler

Men ikke desto mindre, så er det stadig som om rigtig meget af det, der produceres digitalt er et re-skriv af noget, der var ment til at bringes i en anden sammenhæng.

Det vil sikkert ændre sig, når første generation af indfødte indtager landets medier og kommunikations-platforme. Men indtil da, så er vi nødt til at tænke os grundigt om, hver gang vi leverer til feedet.

Kun ét godt råd til digitale artikler

Og mit første råd til at levere vellykket digitalt materiale er, at betragte modtageren som bruger. Ikke læser. Ikke en, der bare klikker eller køber. Men en bruger.

Sagen er jo den, at ingen klikker på noget – hverken et videoklip på youtube, et opslag på de sociale medier eller en artikel på en nyhedstjeneste, hvis ikke de skal bruge det til noget.

Hvad bruger vi digitale artikler og indhold til?

Så hvad bruger vi reelt, det vi klikker på på nettet til?

Vi bruger det til at ORIENTERE os. Hvad sker der lige nu?

Vi vil være KLOGERE. Generation Google har allerede sat sit præg i os alle. Den tidligere nidkære faster i familien, som insisterede på at slå alting op i et leksikon er blevet til os alle. Et spørgsmål, en uklarhed eller noget, vi er i tvivl om, og vi griber alle mod mobilen. Det kan googles. Fakta , ny viden, konkrete hændelsesforløb – al den viden, som kan klæde os på til at deltage i en diskussion ved middagsbordet eller bare give os vished.

Vi INSPIRERES. Menneskelige fortællinger, casen eller bloggere som deler af deres inderste bruges som et spejl for vores eget liv. Kunne vi blive som dem? Kunne det være os selv? Eller et stjålent kig ind i en verden så fjerne fra selvet?

Vi bruger indlæg, som kan BEKRÆFTE os i hvilken politiske holdning, vi deler – eller slet ikke deler. Holdningsstof, der hjælper os til at beslutte, hvor vi stiller os i en given sag, og hvilken politiker, vi vil stemme på.

Vi afkoder, om vi ER I SYNC med resten af verden. Følger vi med på de nyeste tendenser? Det er alt lige fra mode, mad, motion, indretning og alt muligt andet. Trends og tendenser betyder noget for os, fordi det hjælper os til at følge med i flokken.

Vi vil FLASHE, hvad vi mener, er og gør på sociale medier. Vi bruger historier, der kan deles, fordi de viser vores følgere, hvad vi mener, er uenige i, eller hvem der har dannet os som mennesker. Hvilken musiker, har vi haft en særlig oplevelse med? Eller hvilken forfatter, læser vi? Fortællinger, der siger noget om os selv, som andre kan like eller dislike.

Når noget er skabt til nettet – feedet – så spørg dig selv: Hvad skal modtageren bruge denne til? Hvorfor skal modtageren læse lige netop denne digitale artikel?

Og kan du ikke svare, så er det nok i bedste fald spild af tid. For alt, hvad der ligger i feedet, er defineret af, hvor brugbart det er …

,

Om at skrive krimi og være doven, uproduktiv og asocial

Det at skrive en bog er i lange perioder en uproduktiv proces. Husk det, når du er midt i al din ugidelighed, dovenskab og tomhed. Du kan være på vej ind i ‘The Zone’. Der, hvor dine kreative ideer opstår.

 

”Nå ja, men det handler vel også om lige at komme ind i ’The Zone’ – er det ikke sådan, det er med jeres typer?” sagde min bogholder i dag. Det er min første dag efter ferien, kroppen skriger på sit daglige glas kølig rosé, og jeg er ramt af en gedigen gang efter-ferie-depression.

Luften står stille her på kontoret, hvor jeg stirrer tomt ud i luften – altså efter at have mugget og klaget min nød, først til min bogholder og siden mit personale.

 

Husk det, når du er midt i al din ugidelighed, dovenskab og tomhed. Du kan være på vej ind i ‘The Zone’. Der hvor dine kreative ideer opstår.

 

Selvom jeg som forfatter og leder i N-ORD Kommunikation langt hen ad vejen har skabt et arbejdsliv, der passer til mig og min genizone, så er jeg denne dag bare ikke i ’The Zone’.

Ikke endnu i hvert fald.

Det der med at finde ind til den mentale tilstand, hvor man kan fortælle historier og fingrene flyver hen over tastaturet, mens tiden står stille. Det tager altid lidt tid for mig.

Deadline til jul

Hjernen skal have lov til at finde og skabe fortællingen før ordene kan finde vej til computerskærmen. Og først skal den have gennemtænkt alle mulige og umulige ligegyldigheder, som absolut intet har med arbejdet at gøre.

Jeg er travlt optaget af min næste bog. En true-crime-beretning om narkoforbrydelser i Danmark. Eller det vil sige: Jeg er travlt optaget af, at den har deadline til jul, og den derfor skal skrives færdig.

Læs også: Kender du virksomhedens grundfortælling?

Og jeg skal se at komme ind i ’The Zone’ i en hulens fart, siger jeg til mig selv og trommer med fingrene i bordet.

Jeg har aldrig før tænkt over, at fortællingen og skrivelysten ligger i en særlig mental zone. Men min bogholder har en ret god pointe. Skriveblokeringer, kaldte man det i sin tid, da jeg blev uddannet journalist, og man sad der foran skærmen og ikke lige kunne få det til at glide.

I de år, jeg sad som leder i journalistbranchen, fik jeg aldrig skrevet en linie på den bog, som jeg kæmpede med at få færdig. Jeg troede det var skriveblokeringer, der bremsede mig. Jeg nåede så langt ud, at jeg troede, at jeg helt havde mistet min kreativitet og evnen til at skrive historier. Mere end 10 år gik der, før jeg erkendte, at jeg måtte stoppe op og skabe et arbejdsliv med helt andre rammer, hvis min bog skulle være færdig.

Læs også: SMUGLER – Fra hippie til hashbagmand

Det er ikke skriveblokeringer …

Det, jeg kæmpede med, havde intet med blokering at gøre. Det ved jeg i dag. Det handler om at have et arbejdsliv, hvor der er plads til mine kreative processer. En fortælling bliver skabt i hovedet. Længe inden, jeg sætter mig til tastaturet, og derfor arbejder min hjerne – også når jeg ikke synes, jeg gør det. ’The Zone’ som min bogholder kalder det, er ikke et sted, hvor jeg er lige produktiv i alle mine arbejdstimer. Når jeg skal have adgang til min kreativitet, så kan jeg ikke samtidig sidde med kalender i excel-ark, redaktionsmøder og åben strategi. Jeg kan ikke lægge den kreative del af mit arbejde ind i et rationelt skema, for det er ikke sådan, min kreativitet fungerer.

Derfor har jeg tilrettelagt mit arbejdsliv sådan i dag, at jeg i nogle perioder laver undervisning, workshops, kommunikation og strategi og leder mine dygtige medarbejdere. Her er jeg ekstrovert, rationel og fuld af ord, sjov og mødetider. Og i andre perioder, slipper jeg produktionen i bureauet, slukker telefonen, dropper de sjove bemærkninger og gemmer mig i min skurvogn i haven for at skrive bog.

Det er først, når jeg giver helt slip på tiden, og tillader mig selv at være lige der, hvor jeg er i nuet – doven, ugidelig, uproduktiv, introvert og asocial – at lysten til at skabe noget opstår. Sådan er det for mig

Det er den tilstand, min bogholder kalder ‘The Zone”.

Som at krybe gennem et alt for smalt hul i en klippevæg

Jeg skal mases langsomt ind i min fortælling. Som når man kryber ind gennem et lidt for smalt hul i en klippevæg på vej mod en dyb underjordisk grotte. Det er ikke nogen særlig rar proces. Det er ukomfortabelt og klaustrofobisk. Kroppen har slet ikke lyst, og det kan føles helt unaturligt at skulle mases ind igennem så lille et hul.

Efterhånden som man aser og maser sig igennem åbningen, og man endelig når helt ned i grotten, har kroppen på forunderlig vis tilpasset sig størrelsesforholdene og øjnene har vænnet sig til mørket.

Her er der pludselig fuld fokus og alle sanser er koncentreret om den fortælling, der springer frem i hovedet. Her glemmer man at spise, og benene sover, fordi de har ligget for længe over kors. Men de får bare lov at sove videre. Her i grotten skal man hverken bruge mad eller bevægelse. Her ophæves kroppens signaler og behov, mens sindet og fantasien får lov at køre showet.

Din ugidelighed og dovenskab kan være vejen til ‘The Zone’

Det er først kl. 18.30 når mobilen på irriterende vis vibrerer med en kærlig sms fra min mand om, at der er aftensmad, at jeg kryber ud af min mørke grotte – mit kontor i skurvognen i baghaven – og misser med øjnene mod solen. Pludselig synes jeg familien larmer og hundehvalpen er ekstremt opmærksomhedskrævende. Efter en rum tid fyldes jeg af taknemmelighed over, at de er der. De der, som larmer og elsker mig og kræver, at jeg forholder mig til lommepenge, forældreintra og opvaskemaskinen, der skal fyldes.

Læs mere om N-ORD Kommunikation

Jeg sukker lidt. Nu er jeg røget ud af ‘The Zone’ igen. Og jeg ved, at når jeg skal tilbage og skrive, venter endnu en strabadserende tur ind gennem det der snævre fortæller-hul. På den anden side, så ville jeg ikke bytte min timer i grottens mørke for noget.

Husk det, når du er midt i al din ugidelighed, dovenskab og tomhed. Du kan være på vej ind i ‘The Zone’. Der hvor dine kreative ideer opstår.

, ,

Hvad betyder de nye regler for facebook-annoncering?

Hvordan står man som virksomhed, der annoncerer på facebook, efter de nye regler? Det kan sagtens lade sig gøre at skabe reach på facebook stadigvæk. For de virksomheder, der gør det klogt, kan det betyde endnu bedre tider. Her et af de råd, jeg giver vores kunder i disse dage.

 

Hvad betyder de nye regler for facebook annoncering?

Jeg fik spørgsmålet fra en af mine kunder forleden.

Han sidder i spidsen for en mellemstor dansk virksomhed, der ligesom rigtig mange andre virksomheder har flyttet en ikke ubetydelig del af deres marketingbudget over på sociale medier.

Sandheden er den, at selvom der er rigtig mange SoMe-eksperter, som i disse dage gætter eller analyserer sig frem til, hvad det kan betyde, så er der reelt ikke rigtig nogen – lige ud over facebook-teamet selv – der ved det. Og præcist hvad det kommer til at betyde for algoritmerne – og de visninger brugerne får i deres feed – det er et område, hvor facebook-folkene holder kortene tæt ind til kroppen.

Sagt på godt dansk: Vi kan gisne, tro, beregne og se på vores erfaringer – os, der arbejder med sociale medier. Men der er ingen, der ved, præcist hvordan facebook udvælger, hvilke opslag og annoncer, du skal se i dit feed.

 

Lidt ved vi dog. Og her er lidt om, hvad vi ved.

Vi ved, at Mark Zuckerberg har garanteret, at der skulle komme en radikal udrensning på facebook. Grundlæggeren af verdens største sociale medie har i år bekendtgjort via sin egen profil, at facebook ikke bare skal være sjov og ballade. Det skal også være gavnligt for brugernes livskvalitet. Han har også slået fast, at facebook selv vil tage kampen op mod fake news og styrke opsynet med skruppelløse annoncører, der forpester tilliden til de sociale medier.

Læs også: Kender du jeres grundfortælling?

Vi ved også, at han vil lade brugerne anmelde de medier, som de selv finder mest troværdige. Og her vil lokale medier blive favoriseret for den enkelte. Spørgsmålene er dog: Hvornår er et medie lokalt, og ud fra hvilken bedømmelse beregnes troværdigheden? Det har vi til gode at blive klogere på.

I medieverdenen, hvor man i forvejen kæmper for overhovedet at tjene penge på digitale historier, mærkes de nye facebook-tider allerede. Tidligere estimater viser, at gennemsnitteligt 38 procent af trafikken ind til de danske digitale nyhedssites kom fra facebook. Denne andel er allerede dykket, og flere medier arbejder nu på at etablere bots og andre former for grupper og fora, hvorfra de kan distribuere deres indhold ud til brugerne.

De tider, hvor man kunne nøjes med at poste et link til en artikel, booste den til en udvalgt målgruppe og derfra læne sig tilbage med en kop kaffe, mens klikkene tikkede ind, er nok endegyldigt forbi. Hvis de nogensinde har været så enkle.

 

Hvad betyder facebookreglerne for virksomhederne?

En sag er medierne. Men hvad betyder de nye facebookregler for de mange mange virksomheder, der også har fået øjnene op for, at man ikke nødvendigvis behøver at gå via de traditionelle medier for at nå brugerne? Virksomheder, der har bygget væsentlige dele af deres marketing op omkring de sociale medier?

Læs også: Intuition som redskab til strategisk kommunikation

En stor del af svaret herpå har vi stadig til gode at erfare. Og min erfaring siger mig, at så snart vi tror, vi har fundet ’hullet’, så indføres der nogle nye regler fra facebook. Sådan er gamet i dag. Men det er alligevel ikke helt i blinde, vi SoMe-typer arbejder.

Hvis facebook skal gøre alvor af ambitionen om at være mere lokal og tættere på brugernes virkelighed og netværk, så betyder det, at når brugeren går ind på sit feed, vil der være flere opdateringer fra familie og venner. Altså mere af det, som vennerne også har interageret med.

 

Budgettet til facebook-annoncer skal bruges med omtanke

Hvis det er sandt, så vil der også være væsentligt færre af de rå annoncer; dvs billeder med tilbudstekster i brugernes feed. Det betyder, at budgettet til de rene annoncer skal bruges med noget mere omtanke for virksomhederne. Til gengæld har man nok svært ved at forstille sig, at facebook kommer til at slagte sin guldkalv fuldstændigt. De vil stadig gerne tjene annoncekroner, og den andel af annoncemarkedet, det sociale medie har overtaget, står Google klar i manegen til at overtage. Så helt lukket ned, bliver det nok næppe.

På den anden side står facebook med et konkret problem: De unge bruger ikke det sociale medie, og forbruget blandt voksne med stor sansynlighed også daler i takt med at kvaliteten af det, de får i feedet falder. Facebook står altså med det klassiske medieproblem, at for mange annoncer er godt for business på kort sigt, men skidt på den lange bane. Der er grænser for, hvor meget man kan kannibalisere på sit eget produkt, før det helt mister sin værdi.

 

Betyder det så, at man helt skal opgive facebook?

Der er stadig masser at komme efter som virksomhed. Ser man på muligheden for at skabe synlighed inden for disse rammer, så vil indlæg, der har høj organisk trafik – altså brugergeneret – med meget høj sikkerhed blive favoriseret i algoritmerne. Altså de indlæg, der boostes med betaling fra virksomheder, som samtidig har høj grad af engagement – likes, kommentarer og delinger – vil have en lettere vej videre ud til brugernes feed.

Engagement er uvurderligt, når man taler om værdi på de sociale medier lige nu. Engagement er vejen til synlighed på sociale medier – og måske den eneste sikre.

 

Mit bedste råd til virksomheder med social mediestrategi

Og det bringer mig tilbage til det råd, jeg har, når vi arbejder med virksomhedernes social mediestrategi:

Det gode indhold – det, der får brugerne og følgerne til at interagere, like, dele eller debattere – det er det, man skal investere i. Både at få det produceret og boostet. Og presset på at få skabt det gode engagererende indhold er højere end nogen sinde før. Ikke mindst med de nye facebook-regler.

Og hvad er så godt indhold? Det er autentisk. Det er rørende. Det er vedkommende. Det er guidende. Alt den viden og intellektuelle kapital, som en virksomhed indeholder. Det som reelt og ærligt interesserer brugerne på facebook. Det er det, der skal omsættes til godt indhold.

Og den gode nyhed er: Det kan bestemt sagtens lade sig gøre at skabe stor reach og interaktion på facebook stadigvæk. For de virksomheder, der gør det klogt, betyder de nye regler bare endnu bedre tider. Vi har kunder, der oplever fremgang i øjeblikket – og det er uden at hæve deres mediespend.

PSSST – vil du høre mere om, hvordan N-ORD Kommunikation rådgiver om sociale medier. Læs her.

, ,

Lederprofil: Er du en Alfa-Ko?

Mange ledere i dag kunne med fordel stikke næsen ind i en kostald. Køerne har nemlig regnet den ud …

 

Jeg havde en ualmindeligt spændende samtale forleden med en bekendt. Han har mange års erfaring med ledelse i detail-branchen og lever i dag af at undervise. Denne samtale handlede om ledelsesformer – og lidt om køn. Den udviklede sig til en længere forklaring af, hvordan køer indretter sig i en kostald.

Den mandlige leder kunne nemlig introducere mig til en ledelsesstil, jeg ikke kendte. Den kaldes for ’Alfa-koen’ – en stil han ofte selv har praktiseret, fortalte han. Da jeg kom hjem, var jeg så fascineret, at jeg måtte en tur omkring Google for at blive klogere på det med køer – og den er god nok.

Ledere kunne med fordel besøge en kostald

Lige som med så meget andet i tilværelsen, kan man få rigtig meget ud af at se på, hvordan naturen er skabt. Og mangen en leder kunne måske med fordel stikke næsen indenfor i en kostald.

I en flok af køer er der nemlig tilsyneladende en særlig form for socialt mønster, der sikrer, at alle er aktive deltagere af fællesskabet.

Tyren er stærk, men den er af natur egoistisk, aggressiv og egenrådig. Derfor vil tyren aldrig indgå i et fællesskab, men i stedet holde sig for sig selv. Den vil udelukkende opsøge fællesskabet, når det er tid til forplantning, hvilket langt hen ad vejen er tyrens primære eksistensberettigelse.

Vælger deres leder efter social intelligens

I flokken af køer er det bestemt ikke tilfældigt, hvordan magten fordeles, således at flokkens kalve vokser op og bliver i stand til at føre arten videre. Køer vælger en leder af deres gruppe. Denne leder vælges ud fra deres intelligens, nysgerrighed, selvtillid, erfaring og gode sociale færdigheder. Mobning, egoisme, størrelse og styrke ikke anses for passende lederegenskaber.

Alfa-koen er drevet af stærke sociale færdigheder, høj intelligens og nysgerrighed. Måden, den leder på, er flere gange i løbet af dagen at bevæge sig rundt til hele flokken og give et kærligt slik, skub eller dask med halen til alle de andre køer og kalve i flokken. Dermed sikrer alfa-koen, at alle i gruppen er med og føler sig som en del af fællesskabet. Ingen efterlades, og alle holdes i gang.

Køer finder ligesindede ‘veninder’

Indrømmet: Køer og dyreliv er ikke det, jeg har læst mest om i løbet af min karriere. Men det var sjældent inspirerende læsning.

Det viser sig også, at køer på ingen måde er umælende væsener. De har sociale præferencer, udvælger ’veninder’ og indgår i små undergrupperinger, hvor de hjælper og støtter hinanden med at tage sig af afkommet. Køer er enormt knyttet til deres kalve. Mor-barn-relationen er stærk og varer i mange år frem (hvis de altså får lov og ikke bliver frataget kalven, som det ofte sker i konventionelt landbrug), og i det hele er tilværelsen blandt køer relationsbåret. Akkurat som tilværelsen er på langt langt de fleste arbejdspladser i dag.

Hver morgen og hver aften går alfa-koen sin runde. Den tjekker ind hos hvert medlem i de respektive grupper og sikrer løbende at være opdateret med trivslen hos den enkelte.

Mere service-organ end frontløber

Jeg har selv ledet redaktioner og har igennem flere år været del af netværk med kvindelige ledere i mediebranchen. Det er dygtige og bevidste ledere, som har erfaring med at føre komplekse konstellationer mod ofte urimeligt svære mål.

Tyr-profilen, den egocentrerede, aggressive og stærke leder vil muligvis skinne i rollen og skabe en masse synlighed

Og en af de pointer, der går igen, når vi mødes, er en grundlæggende oplevelse af at udfylde funktionen som ’service-organ’ mere end som ’frontløber’. Altså at man som leder i dag bruger langt størstedelen af sin arbejdstid på at sørge for, at rammerne omkring medarbejderne er så gode, at de performer optimalt.

Man kan som leder være nok så dygtig og visionær, men i sidste ende er det den enkelte medarbejders performance, der skaber virksomhedens succes. Jeg lykkes som leder, når mine medarbejdere lykkes med at få virksomheden til at til lykkes.

Tyr-profilen skaber ineffektivitet og stress i flokken

Ledelsesjobbet på en moderne arbejdsplads er altså i mindst lige så høj grad et spørgsmål om at bevæge sig rundt i medarbejdergruppens yderpunkter og få dem til at finde retning, end det er hele tiden at stæse af sted forrest i feltet.

Og en leder, der virkelig rykker, er i dag en leder, der accepteres af medarbejderflokken – oftest på sine sociale færdigheder og intelligens. Tyr-profilen, den egocentrerede, aggressive og stærke leder vil muligvis skinne i rollen og skabe en masse synlighed og branding udadtil for virksomheden. Men det er ikke den profil, der får medarbejderne til at performe. Tværtimod. Det er den type, som skaber angst, ineffektivitet og stress i flokken.

Stemples som bekymret mor

Og hvad har dette så med køn at gøre?
Ud over at fordelingen er tydeligt kønsfordelt blandt dyrene på marken, så har jeg selv ofte oplevet som kvindelig leder at blive stukket i skoene, at jeg ’bekymrede’ mig for meget om mine medarbejdere. Jeg er blevet kaldt ’mor’. Uden at folk kendte min JTI-profil, har jeg fået skyld for at have meget F, det man kalder for følelser og proces i min profil.

Min pointe er, at det at kære sig om sin flok – sine medarbejdere – også er hård business.

Den oplevelse deler jeg med en del andre dygtige kvindelige ledere i mit netværk. At man meget hurtigt stemples som en ‘bekymret mor’ – en profil F – hvis man er kvinde, og ledelsesstilen ikke er aggressiv nok. Eller man for eksempel er hurtig til at spotte en medarbejder, der er ufokuseret på grund af stress eller kaos i privatlivet.

De, der kender mig, vil vide, at jeg er både målrettet, resultatorienteret og ambitiøs omkring slutproduktet, og ja, jeg har også været med til at fyre eller forflytte medarbejdere, der ikke kunne eller ville levere. Jeg har også været med til at presse medarbejdere med til tider urimelige deadlines. Et folketingsvalg, et stort graverprojekt eller en kampagne er ikke et 8-16-job. Sådan er ledelse også.

Skab selvstændige og begejstrede medarbejdere

Men jeg vil strække mig langt for at undgå aggressiv og konfronterende ledelse.

Jeg har altid været mest optaget af, hvordan man gør en medarbejderflok begejstrede, selvstændige og innovative. Min personlige JTI-profil peger i langt højere grad på innovation og resultat end på proces – og indrømmet, mine præferencer er at udforske nyt og kreativt fremfor at traske rundt i følelser og procesmål. Men min erfaring er, at nytænkning og kreative projekter kun lykkes, når man betragter sin ledelsesrolle mindre som den, der står i spidsen, og mere som den, der danner cirkel omkring medarbejderne. Når medarbejderne selv bærer deres idéer frem.

Min pointe er, at det at kære sig om sin flok – sine medarbejdere – også er hård business.

En Afla-ko-profil til ledelse skaber resultater

En Alfa-ko-profil skaber resultater. Og det at undervurdere sociale færdigheder, intelligens og evne til at holde sit ego tilbage hos en leder, kan være fatalt for medarbejderne og i sidste ende produktet.

Jeg blev så begejstret over endelig at have fundet et ledelsesbegreb, som dækker den særlige egenskab, det er at kunne skabe innovative og motiverende rammer omkring sine medarbejdere.

Hvis du virkelig vil skabe resultater, så find din indre Alfa-ko frem.

Gør som min mandlige bekendte gjorde i detailbranchen og i dag, når han underviser:
”Så kørte jeg lige en alfa-ko på dem, var turen rundt, og så var de ud over stepperne og i fuld gang”

, ,

Intuition som redskab til strategisk kommunikation

En effektiv kommunikatør eller storyteller er autentisk, troværdig og har noget nyt at byde på. Noget modtageren ikke har set før. Intuition er et effektivt redskab.

”Jeg er journalist, driver et kommunikationsbureau – og jeg holder utrolig meget af fakta og argumenter”

Sådan lød min besynderlige præsentation af mig selv, da jeg forrige weekend sad bænket i en halvcirkel med 26 andre deltagere i København.

Jeg har været på kursus. Den amerikanske guru, Penney Pierce, kom til Danmark, og de 26 eksklusive pladser i hendes cirkel var udsolgt kort efter, de kom til salg. Folk kom til fra Europa og USA for at deltage.

Temaet var: Brug din intuition som et strategisk redskab.

Inden vi går videre, føler jeg et vist behov for at slå fast, at jeg sjældent giver mig af med tal-mystik, krystaller og klanghealing. Og aldrig når det kommer til mit arbejdsliv.

Det er ikke sådan, at jeg har direkte modstand mod det. Jeg er vokset op som hippiebarn en del tid i et kollektiv, hvor det at møde sin skytsengel eller komme i kontakt med tidligere liv blev betragtet som ’helt normalt’. En opvækst, der på mange måder var både fri og fuld af kærlighed, tolerance og selvstændighed. Et værdigrundlag jeg i dag sætter stor pris på.

Intuition. Det er altså alternativt. Men det er også et effektivt ledelsesredskab

Men jeg har det generelt en kende anstrengt med kvinder (og mænd) 50+ med ravkæder, fynsk dialekt og batikfarvet skjorte, der har været på penduleringskursus og opdaget clearvoyante evner. Jeg læser ikke selvhjælpsbøger, og jeg kan stadig ikke lade være med at fnise, når vi pludselig skal til at kalde Maria for Chloe eller Klaus for Calvin i vores omgangskreds, fordi de har været forbi en nummerolog og har fået sig en ‘ny begyndelse’. Den slags quickfixes er man nok vaccineret imod, når man er vokset op, som jeg er. Og det var – indrømmet – nok årsagen til min lidt mærkværdige præsentation af mig selv der i cirklen.

Well. Det her med intuition. Det er altså alternativt. Men det er også et redskab, jeg selv har brugt mere eller mindre ubevidst i årevis som leder. Og jeg er bestemt ikke alene. Hos kvinder kalder man det for indfølingsevne. Hos mænd taler man om mavefornemmelse. Og når det kommer til stykket, er mavefornemmelsen udslagsgivende i rigtig mange af de store og vigtige beslutninger, der træffes både på Christiansborg og ledelsesgangene hos virksomhederne.

Kan man sætte mavefornemmelse på formel?

Jeg ved det fra min egen tid som redaktionsleder. Når alle fakta var på bordet, og alle argumenter var lagt frem, skulle der træffes en beslutning. Der skulle afvejes for og imod. Ofte var det mavefornemmelsen, der gjorde udslaget. Hvilken dag skulle vi  breake vores store nyhedssatsning? Ville vi ansætte den ene eller den anden (kvalificerede) kandidat? Hvor på redaktionen skulle resourcerne sættes ind, når den digitale trafik skulle øges?
Det eneste, man reelt kan gøre ved mange af den type spørgsmål, er at kombinere sin erfaring og faglighed med mavefornemmelsen.

Vil du selv blive skarpere på at bruge din mavefornemmelse, kan jeg anbefale dig at følge med her …

Der er heller ingen tvivl om, at selv samme mavefornemmelse ofte har været baggrunden for nogle af de bedste (og sommetider mindst rationelle) beslutninger, jeg har truffet i mit liv. Min tanke op til dette kursus var:

Kan man sætte denne ’mavefornemmelse’ på formel? Og hvad sker der, hvis man bruger den fuldt bevidst, når der skal træffes nye beslutninger?

Mange virksomheder og medier styres ud fra ‘forældet’ viden. Det kvæler innovationen.

Den amerikanske specialist arbejder med videnskab om hjernen. Og så arbejder hun med energier, frekvenser og intuition. Jeg skal spare dig for den lange version, kære læser. Men én af de pointer, der ramte mig, var, at den venstre hjernehalvdel – altså den rationelle – arbejder ud fra analyser og tidligere erfaringer. Det er logik og gammel viden, der bruges til at konsekvensberegne udfaldet af fremtidige beslutninger. I den højre hjernehalvdel derimod – der hvor kreativitet og intuitionen bor, findes der ingen tidshorisont, og der findes ingen erfaringer eller fortid. Her handler alting kun om nuet. Her arbejder man med innovation. Her skaber man nyt.
Det betyder med andre ord, at alt det, der foregår i den anden hjernehalvdel – altså den logiske venstre –, beror på forældede informationer, der med stor risiko er outdated, når beslutningen skal føres ud i livet.

Vi er altså tilbage ved Søren Kierkegaards filosfiske dilemma fra 1843: ”Livet må forståes baglæns, men må leves forlæns”.

Og problemet – som jeg ser det – i rigtig mange virksomheder, i mediebranchen og på bestyrelsesgangene rundt omkring er, at man stort set kun opererer med den fremgangsmåde, der virker for den venstre hjernehalvdel. Den rationelle. Hvad viser erfaringerne? Hvordan ser forretningsmodellen ud? Hvad kan vi forvente at tjene? Hvad ved vi, der virker?
Spørgsmål, der er gode og nødvendige for at lave en meningsfuld forretning.

Men innovation – det skaber de ikke! Tvært imod. De kvæler den.

Tænk, hvis nogen på redaktionsmødet havde haft modet til helt at nulstille processen og lade journalisterne få kontakt med deres egen intuition

Innovation er lig med indtjening og merværdi

Hvis der er noget, som mediebranchen og langt de fleste virksomheder skriger på i øjeblikket, så er det innovation og nytænking. Men hvis vi hele tiden presser hinanden – vores kolleger, medarbejdere eller bestyrelser – til at bruge venstre hjernehalvdel, så tror da pokker, at den eneste nye ide, der kommer i en redaktionsledelse er, at man kunne ansætte en mere SoMe-medarbjeder for at skabe mere trafik. Med andre ord: Gøre mere af det samme.

Læs også: Om at finde virksomhedens WHY og få styr på sin grundfortælling

Hvor har jeg har ledet mange redaktionsmøder, hvor temaet kørte i ring, fordi vi skulle ideudvikle på, hvordan vi – igen – skulle dække 1. Maj, Juleaften eller Folketinges åbningsdag på en ny og vedkommende måde. Tænk, hvis nogen havde haft modet til helt at nulstille processen og lade holdet af journalister få kontakt med deres egen intuition, så de rent faktisk dækkede noget, som gav mening i nuet – både for dem og sikkert også for deres læsere.

Jeg er overbevist om, at de mest visionære og nyskabende ledere, kunstnere, politikere og videnskabsfolk, som Søren Kierkegaard, Albert Einstein eller Steve Jobs, har tilbragt umådelig meget tid ovre i højre hjernehalvdel. Og sommetider truffet beslutninger, der gik direkte imod den rationelle venstre hjernes regnemaskine. Hvis vi hele tiden gør det rationelt forudsigelige, udretter vi aldrig noget nyt.

Hvordan skelner man mellem wishfull thinking og intuition?

Man behøver ikke have opfundet relativitetsteorien eller Ipad’en for at være intuitiv. Mange af os konsulterer jævnligt højre hjernehalvdel mere eller mindre bevidst. Med øvelse og en vis teoretisk bevidsthed kan man flytte sin mentaltilstand, så intuitionen kommer i spil præcist, når der er brug for den. Man kan træne sig til at skelne mellem de spontane indfald, så det ikke bare er wishfull thinking, der foregår bag de indre gardiner. Bevidst brug af intuition giver mulighed for, at man som leder kan konsultere både den erfaring, der ligger i venstre hjernehalvdel og skifte perspektiv, nulstille processen og se det hele med friske øjne, når det er det, der giver mest mening.

En langt mere produktiv proces.

På en eller anden måde er kommunikation et fag, som altid foregår på yderste revle, når det kommer til trends og innovation. En effektiv kommunikatør eller storyteller er autentisk, troværdig og har noget NYT at byde på.

Og sådan er det også, når man arbejder med branding og kommunikation. Kommunikation er i sig selv båret af at skulle gå via de ’nyeste’ kanaler og på de ’nyeste’ måder. På en eller anden måde er kommunikation en faglighed, som altid foregår på yderste revle, når det kommer til trends og innovation. En effektiv kommunikatør eller storyteller er autentisk, troværdig og har noget NYT at byde på. Noget modtageren IKKE har set før.

”Fortæl mig noget, jeg ikke ved” – så er du lykkedes med din kommunikation.

Derfor er der også så mange marketingfolk, journalister og kommunikatører, der virker så hulens hurtige, og smartass-trendy, når man møder dem på farten. Fordi essensen af deres job er, at være forrest på bølgen

Derfor er det så hamrende afgørende, at man er innovativ og hele tiden holder sig i alignment med de nyeste tendenser, når man arbejder med formidling. Det er også forklaringen på, at så mange marketingfolk, journalister og kommunikatører virker så hulens hurtige og smartass-trendy, når man møder dem på farten. Fordi essensen af deres job er at være forrest på bølgen og rapporterer ind til næste hold på stranden. Det er også derfor, så mange journalister brænder sammen i mediebranchen i øjeblikket. Fordi de hele tiden mødes af krav om at skulle være innovative, men de får aldrig lov til at forlade venstre hjernehalvdel. Nå, men det er en anden historie.

Min pointe her er: Hvis man som virksomhed vil skabe en stærk, troværdig og effektiv storytelling. Så skal der fortælles noget nyt. Det skal gøres på en måde, ingen har set før – og det skal handle om noget, som kun er at finde hos denne virksomhed. Derfor er intuition og den professionelle tilgang til at bruge intuitionen fuldstændig afgørende for, om det bliver en succesfuld kommunikation.

Læs mere om at finde sin grundfortælling her …