Det med sjælen er sjældent noget, man tager med i betragtningerne på virksomheder og organisationer. Det er en skam. Det er en stærk drivkraft, hvis man vil skabe goodwill og synlighed.
Kommunikation og branding er en arena, hvor meget har forandret sig på kort tid, og hvor de metoder, vi brugte for få år siden allerede er forældede.
Hos NORD Communications arbejder vi med virksomheder, organisationer og enkeltpersoners branding og kommunikation – deres omdømme kunne man sige på godt dansk. Det er både et spørgsmål om at finde den fortælling, som modtageren vil tage positivt imod og skabe de kanaler, der rammer dem.
Fra push til pull-salg
Med det bombardement af medier, kanaler og informationer, vi udsættes for hver eneste dag, er der skabt, hvad jeg kalder et informations-overload. Virksomheder, politikere og organisationer skal selv begynde at opføre sig som medier – flere gør det allerede. Vi ser tendenserne først hos de yngre mediebrugere. For eksempel influencerne, som i dag reelt har større rækkevidde end de fleste nyhedsmedier, ugeblade og magasiner. Men også virksomheder, der i højere grad kommunikerer direkte til kunder og partnere gennem video, tekst, podcast og sociale medier.
LÆS OGSÅ: LEDERPROFIL: ER DU EN ALFAKO?
Det positive ved denne udvikling er, at alt inden for kommunikation, salg og marketing i øjeblikket går fra push til pull. Altså fra at arbejde ud fra en overbevisning om, at vi kan oversvømme forbrugeren med annoncer og kampagner om vores produkt, skal vi i stedet skabe noget indhold, som gør, at de selv søger os. Man taler om content marketing.
Men det content, vi producerer er bestemt ikke ligegyldigt. Det skal have virkelig høj værdi, for at fungere. Vi skal med andre ord gøre os så interessante og værdifulde, at forbrugerne selv opsøger os.
Fintpudsede kampagner mister deres effekt
Forbrugeren i dag – mennesker – vil ikke lyves for med glittede og fintpudsede kampagner og reklamer. De tider er endegyldigt ovre. Virksomheder, enkeltpersoner eller hvem som helst, der ønsker opmærksomhed fra mængden er nødt til at have et ærligt budskab og en autentisk fortælling, der giver mening for modtageren.
Nettet flyder over af fup og fiduser, og forbrugeren i dag er top trænet i at hoppe videre. Det er ligegyldigt, hvor mange tv-reklamer, busannoncer og google adds der dukker op i vores synsfelt – hvis budskabet ikke giver mening eller værdi for os, så scroller vi videre. Jeg kalder det for reklame- og spin-resistens. Og det er udpræget især blandt yngre mennesker.
Det sjælelige handler for mig at se om at søge efter den højere mening bag en konkret ting eller handling. Er det spirituelt?
Ja!
Men det er også ret håndgribeligt. Og det sniger sig ind i CSR-politikker og hensigtserklæringer rundt omkring. Det handler om virksomhedens positive bidrag til verden. Om alt det, der driver en virksomhed eller en organisation. Vi har i Danmark haft en underlig blufærdighed, når det kom til det spirituelle – særligt i det offentlige rum. Så har det ofte været forbundet med enten skøre nyreligiøse bevægelser i Jylland eller klanghealere fra Fyn.
Men spiritualitet og det med meningsfuldhed er langt mere kraftfuldt, hvis man bruger den alvorligt – både når man kommunikerer, sælger og rekruttere medarbejder.
Hotel med sjæl og ludospil
I Sverige besøgte jeg for nyligt et fantastisk hotel. Her havde de netop mistet en stjerne, fordi hotelledelsen havde truffet det valg at fjerne tv’et fra værelserne. Stjernerne, der går fra 1-5 uddeles efter faste standarter, for eksempel tv på værelset. Men her havde man i stedet indrettet værelserne med hylder med gamle bræt-spil, legetøj og gode krimier. Allerede, når man trådte ind på hotelværelset, kunne man mærke hyggen. Alene synet af de slidte bogrygge på krimierne og de skønne retrobilleder på forsiden af spilæskerne fra 1960’erne og 70-erne gav mig lyst til tage dem ned fra hylden og fordybe mig i et spil Ludo.
LÆS OGSÅ: KENDER DU JERES GRUNDFORTÆLLING?
Ejeren af hotellet var drevet af en dyb værdi og ambition om at skabe mere nærvær både i sit eget og andres liv. Derfor var det også hans vigtigste budskab, at en familieferie eller en kæresteweekend skulle tilbringes i nærvær – uden tv (som i øvrigt efterhånden er totalt overflødigt, fordi vi i dag alle har vores egne devises med) – og så fravalgte han den ’stjerne’ og de turister, som kun søger hotel efter antal stjerner.
Alle steder på hotellet og i naturen, der omgav det, havde man indrettet små stationer, som inspirerede til nærvær og privacy. Hotellet er fuldt booket, trods den manglende stjerne og relativt høje priser. Et hotel, hvor man med det samme kan se, at de har taget stilling til de værdier, der driver indehaverne – deres sjæl er med, og de er bevidste om, hvad de gerne vil yde af bidrag til verden.
Her har man faktisk en ærlig og reel ambition om at skabe en kærlig og personlig ramme om gæsterne. En følelse af, at der er kælet for detaljerne, så man kan føle sig hjemme – fremfor bare at overholde standarter til prisen. En kærlig ramme, kan være alt lige fra indretning, den mad, der serveres, til personalets omgang med gæsterne.
Kød med kærlighed
Eller hvad med landmanden, som er drevet af kærlighed til dyrene og respekt for deres opvækst og klimaet? En landbrugsform, der ikke bare fokuserer på, at levere billigt kød i rigelige mængder.
Ja, ja tænker du måske. Det er kun de café latte-drikkende kulturradikale fra København K, der vil betale for kærlighed og klima i spegepølsen.
Og det er i en vis grad rigtigt. Vi har set en lille revolution med de økologiske landbrug i 1980’erne og 90’erne, men i bund og grund er det stadig respektløse kødfabrikker, der blot leverer kød uden kemikalier til forbrugerne. Få tog Alternativets forslag om kødfri dage i det offentlige alvorligt, da det kom frem.
LÆS MERE OM SYNLIGHED OG AUTENTISK BRANDING
Men som kødproducent skal man have skyklapperne umanerlig godt lukket til for ikke at anerkende, at man skal skrue sin produktion sammen på ny, hvis man vil have samme plads i køledisken i fremtiden.
Antallet af veganere og vegetarer er skyhøjt blandt de yngre generationer – og nej, jeg tror, man gør regnskabet grueligt forkert op, hvis man tror, de unge vokser fra det. De er vokset op i det største politiske projekt i nyere tid, med en folkeskole, der har haft klima og miljø øverst på dagsordenen i stort set alle fag. Den svenske skolepige Greta Thunberg er kun begyndelsen. Vi kommer til at se en generation af voksne, der er drevet af helt andre ting end profit om ganske få år. Denne bevægelse er ikke bare båret af ren og skær overlevelse. Den er båret af en kærlighed til jorden, dyrene og naturen. Og de virksomheder og politikere, der er tonedøve over for dette vil simpelthen forsvinde, hvilket vi så med al tydelighed ved det netop overståede folketingsvalg. Ikke ét ord om klimatosser. Men den slags udsagn koster stemmer.
Honningkrukke-metoden til salg
Og så er vi tilbage ved det med sjælen. Det handler i høj grad om, hvad der virkelig driver os som mennesker, om det, der kalder på os. Om vores bidrag til verden og hinanden.
Kærlighed og højere mening er langt mere motiverende og langtidsholdbare drivkræfter end pris og besparelse, både når det kommer til at skabe goodwill og pleje omdømme hos forbrugeren – salg og branding og medarbejdere – employer branding.
Hos NORD Communications går vi altid efter at finde det særlige bidrag til verden, den højere mening. Det er uanset, om det er enkeltpersoner, små selvstændige eller organisationer og store virksomheder. Ofte starter vi med at finde grundfortællingen – og det er en proces, hvor vi både arbejder med målgruppe, kerneprodukt og analyse som i traditionel kommunikation, men i lige så høj grad afsøger de dybere mere spirituelle værdier. Vi indfanger sjælen i organisationen eller virksomheden.
Det er her det hele begynder. Det er summen af det, vi gør bedst, vores dybeste værdier, ambitioner og drømme. Det er her, honningkrukken ligger, hvis man vil trække andre mennesker til og fastholde deres interesse.
Vi bruger visualisering og intuition og begreber som sjæl og næstekærlighed. Både, når vi arbejder for kunder, men også når vi udvikler på vores eget brand og virksomhed. Og helt ærligt. Det er sjovt, helhjertet, meningsfuldt og indbringende.
Og succesraten er høj, når man tør vise tillid og lytte til sin sjæl og intuition.
De fleste virksomheder ved, hvad de sælger. De færreste har sat ord på, hvorfor. Der går meget let – og meget ofte – kuk i udtrykket, når man kommunikerer uden at have styr på sin grundfortælling
”Du spørger om alt det, som min bestyrelse burde have spurgt om for længst!”
Reaktionen kom fra en sindig, dygtig og driftig mand fra Mors.
Han står i spidsen for et en ganske stor dansk virksomhed. De har travlt, økonomien følger konjunkturerne og opsvinget. De havde hyret mig for at finde deres grundfortælling. Et forløb, hvor jeg sammen med en gruppe repræsentanter fra ledelsen og medarbejderne skulle finde helt ind til kernen af deres forretningskoncept.
Vi fik sat ord på deres værdier, kernekunder og deres vigtigste produkt.
Det er en energifyldt proces, hvor de gennem debat, øvelser og massevis af ord på et whiteboard får klarhed over deres primære formål.
Hvad skal deres virksomhed og arbejdsplads kendes på?
Hvorfor er de overhovedet i markedet?
Jeg har efterhånden lavet mange af den slags forløb. Og det er ikke bare slutproduktet, der er værdifuldt. Det er i mindst lige så høj grad processen dertil.
Læs mere om Grundfortælling her
Under hver eneste eneste forløb oplever jeg, at der skabes en ny form for enighed og engagement i gruppen, der deltager. De har fundet fælles ord og fået defineret, hvorfor de er stolte af det, deres virksomhed leverer. Alle trækker i samme retning, og de har fundet et fælles fodslag. En fælles fortælling.
Forbrugere køber på samme følelse, som driver medarbejderne
Ja ja. De fleste i dag har travlt, og i det vigtigste er vel kvaliteten af den varer, man sælger. Men sagen er den, at det, der driver os fremad i vores arbejde, det er følelser. Det er stolthed. Det er glæde. Det er kampgejst. Sommetider er det også lykkerusen over at have løbet et næsten umuligt projekt i mål. Eller have overlevet i en krisetid.
Er I de billigste på markedet, eller leverer I høj kvalitet?
Er I drevet af tradition og erfaring, eller er I nyskabende og innovative?
– Min pointe er, at en stærk grundfortælling sjældent har alle pointer!
Og tankevækkende nok, så er det også den slags følelser, kunderne responderer på, når de vælger en vare blandt tusinde andre på hylderne. De køber sjældent bare et produkt. De køber jeres virksomheds fortælling.
En bil er langt mere end blot funktionaliteten at køre. Det betyder alverden, om den er tysk eller japansk. Er den lille, billig og hurtig eller ligger den tungt på vejen med høj kvalitet og sikkerhed? En liter mælk er ikke bare noget, der skal på havregrynene. Det er viden om, hvornår den er malket. Om koen har gået på græs og haft det godt. Om den er økologisk. Vi som forbrugere – kunder – relaterer til fortællingen og følelserne omkring den i langt højere grad end til produktet.
Det her ved man godt rundt omkring i marketings-landskabet. Og med den digitale virkeligheds tusindvis af kommunikationskanaler og formater, er det gået fra at være nice to have til need to have, hvis man skal nå ud til kunderne.
Kender medarbejderne grundfortællingen?
Jeg kommer ud til en del virksomheder og organisationer med årelange traditioner og en stærkt forankret virksomhedskultur, hvor man stadig ikke har fået nedfældet den fortælling, der skal være fundament for strategierne. Og når vi tager fat, viser det sig næsten hver gang, at medarbejdere såvel som ledelse har divergerende opfattelser af, hvilke værdier og kulturer, der ligger under overfladen.
Når man som virksomhed ikke kender sin egen fortælling, overlades man alt for ofte i armene på designere, hjemmesideudviklere og reklamebureauer, der skaber annoncer eller hjemmesidedesign ud fra en tese om, hvad der er ’moderne’ lige nu. Eller hvad de selv synes.
Der kan for eksempel vise sig at være en afgrund af uenighed om svaret på spørgsmål som:
Er I de billigste på markedet, eller leverer I høj kvalitet?
Er I drevet af tradition og erfaring, eller er I nyskabende og innovative?
Min pointe er, at en stærk grundfortælling sjældent har alle pointer!
Når man som virksomhed ikke kender sin egen fortælling, overlades man alt for ofte i armene på designere, hjemmesideudviklere og reklamebureauer, der skaber annoncer eller hjemmesidedesign ud fra en tese om, hvad der er ’moderne’ lige nu. Eller hvad de selv synes.
”Vi skal bare have en hjemmeside, som bringer os up to date,” lyder opgave-formuleringen ofte.
Det er et vidt begreb, skulle jeg hilse og sige.
Og risikoen for at ramme forkert er stor.
Støtter hjemmesiden op om brand og grundfortælling?
En virksomhed, der skal udstråle høj kvalitet, skal for eksempel virkelig overveje, hvordan de laver annoncekampagner med synlige priser og slagtilbud. Mens en virksomhed, der bygger på at være den billigste på markedet vil modarbejde sig selv ved at blive for eksklusiv og lækker i udtrykket.
Der er en stærk identitet og konsekvens i, at dynekæden JYSK har valgt et logo, som nok aldrig vinder en pris for æstetikken. Tøjgiganten H&M har samme fortælling bare i et yngre univers. Trods det, at de sælger mode-tøj på smukke modeller, ser det aldrig rigtig dyrt og lækkert ud i reklamerne og logoet ville formeentlig ikke sælge mange t-shirts som logo-produkt. I den anden ende af skalaen kan Apples eksklusive æble nærmest bruges som dekoration på deres produkter.
Det lyder banalt. Det er det sådan set også. Men der går meget let – og ofte – kuk i udtrykket, når man ikke har styr på sin grundfortælling.
Der går kuk i udtrykket uden en grundfortælling
Også på medarbejdersiden skaber det en masse spredt fægtning, når det kommer til salg og marketing uden at have grundfortællingen manifesteret. Skal virksomheden på de sociale medier – og hvordan? Skal der laves video – og til hvem? Hvad skal den overhovedet bruges til? Og hvad med annoncekampagner i de trykte medier eller nyhedsbreve? Der bruges ustyrlig mange penge på digital branding i øjeblikket. Enhver, der vil noget digitalt, skal have lavet video. Men hvor er parameteret for, om det var pengene værd?
En ting er sikkert: Spredt fægtning er spild af penge!
Og kuk i fortællingen – modstridende budskaber – ophæver hinanden.
100.000 til en eksklusiv brandingvideo og 100.000 til en skyd-efter-benene-annoncekampagne med store gule tilbudsskilte er 200.000 spildte kroner. Fordi de to tiltag trækker i hver deres retning.
Så jeg giver den jyske direktør ret. Bestyrelser bør dvæle ved virksomhedens grundfortælling. Eller de bør presse ledelsen til at gøre det. Fordi der er rigtig god forretning i det.
En effektiv kommunikatør eller storyteller er autentisk, troværdig og har noget nyt at byde på. Noget modtageren ikke har set før. Intuition er et effektivt redskab.
”Jeg er journalist, driver et kommunikationsbureau – og jeg holder utrolig meget af fakta og argumenter”
Sådan lød min besynderlige præsentation af mig selv, da jeg forrige weekend sad bænket i en halvcirkel med 26 andre deltagere i København.
Jeg har været på kursus. Den amerikanske guru, Penney Pierce, kom til Danmark, og de 26 eksklusive pladser i hendes cirkel var udsolgt kort efter, de kom til salg. Folk kom til fra Europa og USA for at deltage.
Temaet var: Brug din intuition som et strategisk redskab.
Inden vi går videre, føler jeg et vist behov for at slå fast, at jeg sjældent giver mig af med tal-mystik, krystaller og klanghealing. Og aldrig når det kommer til mit arbejdsliv.
Det er ikke sådan, at jeg har direkte modstand mod det. Jeg er vokset op som hippiebarn en del tid i et kollektiv, hvor det at møde sin skytsengel eller komme i kontakt med tidligere liv blev betragtet som ’helt normalt’. En opvækst, der på mange måder var både fri og fuld af kærlighed, tolerance og selvstændighed. Et værdigrundlag jeg i dag sætter stor pris på.
Intuition. Det er altså alternativt. Men det er også et effektivt ledelsesredskab
Men jeg har det generelt en kende anstrengt med kvinder (og mænd) 50+ med ravkæder, fynsk dialekt og batikfarvet skjorte, der har været på penduleringskursus og opdaget clearvoyante evner. Jeg læser ikke selvhjælpsbøger, og jeg kan stadig ikke lade være med at fnise, når vi pludselig skal til at kalde Maria for Chloe eller Klaus for Calvin i vores omgangskreds, fordi de har været forbi en nummerolog og har fået sig en ‘ny begyndelse’. Den slags quickfixes er man nok vaccineret imod, når man er vokset op, som jeg er. Og det var – indrømmet – nok årsagen til min lidt mærkværdige præsentation af mig selv der i cirklen.
Well. Det her med intuition. Det er altså alternativt. Men det er også et redskab, jeg selv har brugt mere eller mindre ubevidst i årevis som leder. Og jeg er bestemt ikke alene. Hos kvinder kalder man det for indfølingsevne. Hos mænd taler man om mavefornemmelse. Og når det kommer til stykket, er mavefornemmelsen udslagsgivende i rigtig mange af de store og vigtige beslutninger, der træffes både på Christiansborg og ledelsesgangene hos virksomhederne.
Kan man sætte mavefornemmelse på formel?
Jeg ved det fra min egen tid som redaktionsleder. Når alle fakta var på bordet, og alle argumenter var lagt frem, skulle der træffes en beslutning. Der skulle afvejes for og imod. Ofte var det mavefornemmelsen, der gjorde udslaget. Hvilken dag skulle vi breake vores store nyhedssatsning? Ville vi ansætte den ene eller den anden (kvalificerede) kandidat? Hvor på redaktionen skulle resourcerne sættes ind, når den digitale trafik skulle øges?
Det eneste, man reelt kan gøre ved mange af den type spørgsmål, er at kombinere sin erfaring og faglighed med mavefornemmelsen.
Vil du selv blive skarpere på at bruge din mavefornemmelse, kan jeg anbefale dig at følge med her …
Der er heller ingen tvivl om, at selv samme mavefornemmelse ofte har været baggrunden for nogle af de bedste (og sommetider mindst rationelle) beslutninger, jeg har truffet i mit liv. Min tanke op til dette kursus var:
Kan man sætte denne ’mavefornemmelse’ på formel? Og hvad sker der, hvis man bruger den fuldt bevidst, når der skal træffes nye beslutninger?
Mange virksomheder og medier styres ud fra ‘forældet’ viden. Det kvæler innovationen.
Den amerikanske specialist arbejder med videnskab om hjernen. Og så arbejder hun med energier, frekvenser og intuition. Jeg skal spare dig for den lange version, kære læser. Men én af de pointer, der ramte mig, var, at den venstre hjernehalvdel – altså den rationelle – arbejder ud fra analyser og tidligere erfaringer. Det er logik og gammel viden, der bruges til at konsekvensberegne udfaldet af fremtidige beslutninger. I den højre hjernehalvdel derimod – der hvor kreativitet og intuitionen bor, findes der ingen tidshorisont, og der findes ingen erfaringer eller fortid. Her handler alting kun om nuet. Her arbejder man med innovation. Her skaber man nyt.
Det betyder med andre ord, at alt det, der foregår i den anden hjernehalvdel – altså den logiske venstre –, beror på forældede informationer, der med stor risiko er outdated, når beslutningen skal føres ud i livet.
Vi er altså tilbage ved Søren Kierkegaards filosfiske dilemma fra 1843: ”Livet må forståes baglæns, men må leves forlæns”.
Og problemet – som jeg ser det – i rigtig mange virksomheder, i mediebranchen og på bestyrelsesgangene rundt omkring er, at man stort set kun opererer med den fremgangsmåde, der virker for den venstre hjernehalvdel. Den rationelle. Hvad viser erfaringerne? Hvordan ser forretningsmodellen ud? Hvad kan vi forvente at tjene? Hvad ved vi, der virker?
Spørgsmål, der er gode og nødvendige for at lave en meningsfuld forretning.
Men innovation – det skaber de ikke! Tvært imod. De kvæler den.
Tænk, hvis nogen på redaktionsmødet havde haft modet til helt at nulstille processen og lade journalisterne få kontakt med deres egen intuition
Innovation er lig med indtjening og merværdi
Hvis der er noget, som mediebranchen og langt de fleste virksomheder skriger på i øjeblikket, så er det innovation og nytænking. Men hvis vi hele tiden presser hinanden – vores kolleger, medarbejdere eller bestyrelser – til at bruge venstre hjernehalvdel, så tror da pokker, at den eneste nye ide, der kommer i en redaktionsledelse er, at man kunne ansætte en mere SoMe-medarbjeder for at skabe mere trafik. Med andre ord: Gøre mere af det samme.
Læs også: Om at finde virksomhedens WHY og få styr på sin grundfortælling
Hvor har jeg har ledet mange redaktionsmøder, hvor temaet kørte i ring, fordi vi skulle ideudvikle på, hvordan vi – igen – skulle dække 1. Maj, Juleaften eller Folketinges åbningsdag på en ny og vedkommende måde. Tænk, hvis nogen havde haft modet til helt at nulstille processen og lade holdet af journalister få kontakt med deres egen intuition, så de rent faktisk dækkede noget, som gav mening i nuet – både for dem og sikkert også for deres læsere.
Jeg er overbevist om, at de mest visionære og nyskabende ledere, kunstnere, politikere og videnskabsfolk, som Søren Kierkegaard, Albert Einstein eller Steve Jobs, har tilbragt umådelig meget tid ovre i højre hjernehalvdel. Og sommetider truffet beslutninger, der gik direkte imod den rationelle venstre hjernes regnemaskine. Hvis vi hele tiden gør det rationelt forudsigelige, udretter vi aldrig noget nyt.
Hvordan skelner man mellem wishfull thinking og intuition?
Man behøver ikke have opfundet relativitetsteorien eller Ipad’en for at være intuitiv. Mange af os konsulterer jævnligt højre hjernehalvdel mere eller mindre bevidst. Med øvelse og en vis teoretisk bevidsthed kan man flytte sin mentaltilstand, så intuitionen kommer i spil præcist, når der er brug for den. Man kan træne sig til at skelne mellem de spontane indfald, så det ikke bare er wishfull thinking, der foregår bag de indre gardiner. Bevidst brug af intuition giver mulighed for, at man som leder kan konsultere både den erfaring, der ligger i venstre hjernehalvdel og skifte perspektiv, nulstille processen og se det hele med friske øjne, når det er det, der giver mest mening.
En langt mere produktiv proces.
På en eller anden måde er kommunikation et fag, som altid foregår på yderste revle, når det kommer til trends og innovation. En effektiv kommunikatør eller storyteller er autentisk, troværdig og har noget NYT at byde på.
Og sådan er det også, når man arbejder med branding og kommunikation. Kommunikation er i sig selv båret af at skulle gå via de ’nyeste’ kanaler og på de ’nyeste’ måder. På en eller anden måde er kommunikation en faglighed, som altid foregår på yderste revle, når det kommer til trends og innovation. En effektiv kommunikatør eller storyteller er autentisk, troværdig og har noget NYT at byde på. Noget modtageren IKKE har set før.
”Fortæl mig noget, jeg ikke ved” – så er du lykkedes med din kommunikation.
Derfor er der også så mange marketingfolk, journalister og kommunikatører, der virker så hulens hurtige, og smartass-trendy, når man møder dem på farten. Fordi essensen af deres job er, at være forrest på bølgen
Derfor er det så hamrende afgørende, at man er innovativ og hele tiden holder sig i alignment med de nyeste tendenser, når man arbejder med formidling. Det er også forklaringen på, at så mange marketingfolk, journalister og kommunikatører virker så hulens hurtige og smartass-trendy, når man møder dem på farten. Fordi essensen af deres job er at være forrest på bølgen og rapporterer ind til næste hold på stranden. Det er også derfor, så mange journalister brænder sammen i mediebranchen i øjeblikket. Fordi de hele tiden mødes af krav om at skulle være innovative, men de får aldrig lov til at forlade venstre hjernehalvdel. Nå, men det er en anden historie.
Min pointe her er: Hvis man som virksomhed vil skabe en stærk, troværdig og effektiv storytelling. Så skal der fortælles noget nyt. Det skal gøres på en måde, ingen har set før – og det skal handle om noget, som kun er at finde hos denne virksomhed. Derfor er intuition og den professionelle tilgang til at bruge intuitionen fuldstændig afgørende for, om det bliver en succesfuld kommunikation.
Om at finde THE BIG WHY og få styr på sin virksomheds fortælling
#kontortid #elskerlivetsomselvstændig
Tjek ind på facebook eller instagram. Og jeg kan næsten så sikkert som præstens ’Amen’ i kirken se frem til et post i en eller anden variant af dette fra en selvstændig i netværket.
Hvad tænker du, når du ser den slags?
”Gid det var mig?”
”Hun må have en mand, der tjener godt…” (Hvorfor er det i øvrigt altid kvinder, der poster den slags?!)
Eller:
”Kan det virkelig lade sig gøre at leve af at sidde på en café med sin computer?”
Jeg tænker oftest det sidste (og sommetider det næstsidste). Men nu er jeg også tilpas kedelig, old school og rødstrømpe-agtig, når det kommer til det der med at gå på arbejde og tjene penge. Visualiseringer, yoga og stenrige ægtemænd er i hvert fald ikke en træfsikker strategi, hvis man skal have styr på økonomien, er min tørre konstatering.
Jeg har været selvstændig i knapt to år nu. Sprang fra et velbetalt og spændende lederjob i mediebranchen, fordi jeg havde en masse ideer og tanker i hovedet, jeg ville teste af. Fordi jeg havde trang til at skabe noget på mine egne præmisser. Men mest af alt, fordi jeg trængte til at kende min egen markedsværdi.
Hvad er min markedsværdi, når titler, habit-jakken og den fine mediebyline er skrællet væk?
Hvad er mine ideer, mine fortælle-evner og min indsigt i digital produktion reelt værd for dem, der skal betale?
Hvad sker der, når man træder ned fra piedestalen og tager de ideer frem, som blev udviklet over en flaske-øl en sen nattetime på et brunt værtshus, pudser dem af og omsætter dem til en forretningsplan?
Når man går fra ”Vi kunne tjene kassen på den ide!” til ”Okay, så hvordan kommer vi videre, og hvor meget vil du satse på det?”.
Et spændende eksperiment, som nok passer perfekt til at være fyldt 40 og have sat sin (sidste) efternøler af ved den danske folkeskole.
Som hundehvalpe i dyb nattesøvn hen over tastaturet
Nå, men siden har jeg haft alt, alt for travlt til at kunne nå at lave Facebook posts med cafe latte, dyrke yoga og visualisere særlig meget. Opgaverne er landet på mit dørtrin, og jeg har pisket af sted for at holde trit med kunder, netværke så nye kom til og hele tiden justere min virksomhed, så den passer med det marked, jeg opererer i. Der skulle ansættes folk, der skulle beregnes priser, og der skulle overholdes deadlines. Alt sammen noget, jeg er utroligt taknemmelig og ydmyg over at få lov at opleve.
Men denne sommer bad jeg min nyansatte kommunikationsmedarbejder kigge lidt på hjemmesiden. Vores egen altså.
”Hvad skal der stå på Om-siden?” spurgte hun.
”Og hvorfor blogger du ikke selv?”
”Det sker heller ikke meget på facebook og Instagram for dig!” konstaterede hun lidt senere.
DYBT indre suk.
(Tænk dig goddammit om, inden du ansætter en medarbejder så ung og frisk i hjernen, at du kunne være hendes mor …)
En aften åbnede jeg computeren og klikkede ind. Hænderne lå som hundehvalpe i dyb nattesøvn hen over tastaturet. Intet skete. De rokkede ikke engang så meget som en lillefinger trods hårde kommandoer fra hjernen. Kan hænder egentlig besvime?
Hjemmesiden – altså min bureau-side – har nu stået ufærdig og piv-åben med “bla … bla …”-tekster allevegne i flere uger. Det hjalp heller ikke, at jeg bad min dygtige medarbejder om bare lige at skrive lidt foreløbig tekst. Det, synes hun, var en decideret dårlig ide.
”Tror du ikke, du er nødt til at gøre det selv, altså når det nu er det, du gør for alle andre?”
Det gik op for mig, at alt det, jeg giver til mine kunder, er det, jeg giver mindst af til mig selv.
Skab fortællinger, så kunderne forstår hvad i sælger
Jeg lever af at skabe fortællinger om andre. Det tager mig sjældent mere end nogle få timer hos en virksomhed, så ved jeg, hvad det er for en fortælling, der ligger bag dem, og jeg ved, hvordan den skal omsættes, så deres kunder fatter interesse. Derfra tager det mig ingen tid at få styr på teksterne til deres hjemmeside, sociale medier og nyhedsbreve.
Jeg kan fortælle mine kunder, om deres logo og design støtter op om deres fortælling, og hvad der er no-go i forhold til deres kommunikation. Jeg kan lave manus og processtyre deres brandingvideo. Jeg kan endda skrive ledernes blogindlæg og recitere deres egne ord, så de ved, hvad de skal sige, når en journalist ringer for at interviewe dem. Alt er i flow.
I det hele taget er jeg mine kunders ’Svare-Sara’, som de kan ringe til og få en mening om alt lige fra layout og design til kampagne-strategi, fordi jeg kender deres grundfortælling.
Jeg er også ved at færdiggøre en personlig fortælling i bogform på et forlag. Jeg har arbejdet igennem 10 år med en mands fortælling og kender den efterhånden så godt, at han nærmest bliver forskrækket, når jeg sommetider minder ham om, hvordan hans liv var dengang.
Men den fortælling, jeg tilsyneladende ikke helt har fået hold på endnu, det er min egen virksomheds fortælling.
Kend dit WHY
Inden for branding taler man i disse år om THE BIG WHY. Først når en virksomhed kender sit eget WHY, bliver den i stand til at kommunikere autentisk med sine kunder. Inden for ledelse taler man rigtig meget om autentisk ledelse. Det er samme princip. Kend dig selv – så kan du agere autentisk og troværdigt. Så skaber du følgere.
Find your WHY or DIE, lyder det dramatisk i den nye digitale medie-verden.
Derfor sidder jeg nu her med min kaffe og en croissant og forsøger at abstrahere fra det faktum, at jeg ikke arbejder på noget, der kan faktureres videre. At jeg ikke skriver på andres fortælling. Men min egen.
En virksomhed er aldrig bare et produkt
Jeg blev selvstændig, fordi jeg elsker fortællinger. Fordi en virksomhed aldrig bare er et produkt. Det er altid en stærk historie om drømme, længsler og stærke visioner, der ligger bag et forretningskoncept. Der er altid nogle, som har haft noget på spil og har satset. Og for mig er der ikke noget mere fantastisk end at folde den fortælling ud.
Så her er mit WHY …
Danske virksomheder er en skattekiste af ufortalte historier. Og ofte møder jeg ledere og iværksættere, som føler sig misforstået af deres kunder, fordi de aldrig får fortalt om andet end deres produkt. Kunderne aner ikke, hvilke anstrengelser og værdier, der ligger bag det produkt, de køber – eller som de måske undlader at købe.
En fortælling skal ud der, hvor den rammer de rigtige. Sommetider er den en lang og tung papir-printet bog. Sommetider er det på en hjemmeside-tekst, et blogpost eller et nyhedsbrev. Sommetider er det i korte glimt, et billede eller en video på de sociale medier, og sommetider er det helt akustisk fremmøde til et seminar eller et foredrag.
START WITH WHY, skrev brandingguruen og bestsellerforfatteren Simon Sinek.
Mit WHY er, at jeg stiftede min virksomhed for at hjælpe andre virksomheder med at finde deres WHY …